Kritikken hagler for tiden ned over Danmarks Radio, og på mange strækninger er det ofte selvforskyldt. Den tidligere mediedirektør Gitte Rabøl fik et job som ekstern mangfoldighedskonsulent til samme hyre, som da hun var mediedirektør, X Factor havde efterhånden kørt så længe, at der var begyndt at gro mos på dommer Thomas Blachman, uden der var klækket en eneste stjerne, og en hest blev transporteret over atlanten for licenspenge.
Men når DR gør noget rigtig godt, så skal vi også huske at rose statsradiofonien. Og her beviser DRs dramaafdeling endnu engang med den nye søndagsserie ’Herrens veje,’ at kanalen både kan lave virkeligt godt tv og samtidig leve op til sin rolle som public service-medie.
For Herrens Veje er spækket med godt skuespil og både nære og meget principielle dramaer. Og så er det forfriskende, at der tages så tunge, men faktisk også vigtige emner som tro og kristendom op i det moderne Danmark.
For bare at slå ned på et par eksempler, så har vi en fremtrædende præst spillet blændende af Lars Mikkelsen, som er alkoholiker. Han ender med at kalde muslimer for vantro og sin modkandidat til posten som biskop for kvindagtig – og taber dermed valget til den ærefulde post.
Hans søn er den gode ’sødmælksdreng,’ som formår at forny folkekirken og skabe fremgang ved at holde vedkommende og moderne gudstjenester, men som står i nolge alvorlige personlige dilemmaer om at forlade sin måske gravide kæreste til fordel for et job som feltpræst i Afghanistan.
Og hvorfor er det så både god underholdning OG public service? Fordi Herrens veje nok ikke ville være blevet produceret på en kommerciel tv-kanal, da emner som tro, eksistens og kristendom måske ikke lige umiddelbart synes som et seermæssigt hit. Men det skal en statsejet kanal turde gøre, og det er modigt. Fordi DRs dramaafdeling simpelthen laver det ene fantastiske drama efter det andet, og derfor netop kan løfte opgaven om at gøre så tunge emner folkelige – og fordi vi som moderne mennesker i et kompliceret samfund har et enormt behov for at finde ud af, hvad vi tror på, og hvilke pejlemærker, vi skal have i livet.
