En lille pige på syv måneder bliver under coronaepidemien undersøgt på en børneafdeling. Pigen har feber, høje infektionstal og et forhøjet antal blodplader.
Alligevel sendes hun hjem uden yderligere undersøgelser. En måned efter er hun død.
Hendes forældre er blandt de danskere, der har fået tilkendt erstatning, og hvor sundhedsvæsenets nedlukning under corona har spillet en rolle for den behandling, hun burde have fået.
Det viser en opgørelse, som B.T. har fået af Patienterstatningen.
Her har man i alt kunnet søge 15 sager frem, og de er alvorlige, fortæller direktør i Patienterstatningen, Karen-Inger Bast.
»Vi er i den mere alvorlige kategori, og nogle er desværre også døde,« siger hun.
Patienterstatningen har indtil videre udbetalt 3,6 millioner kroner i erstatninger, men de forventer, at der betales yderligere i de eksisterende sager, og at flere sager kommer til.
»Sagerne kommer fortsat ind, og erfaringsmæssigt vil vi også anerkende nogle af dem og udbetale yderligere erstatninger,« siger Karen-Inger Bast.
Hun fortæller, at Patienterstatningen kan se, at mange venter med at søge erstatning, og omkring 25 procent først søger, to et halvt år efter skaden er sket.
»Det kan der være mange gode grunde til, og vi tror, at en del fokuserer på deres helbred i første omgang, og så kommer erstatningen i anden række. Det er ikke noget, som ødelægger noget for os, så længe man søger, inden der er gået tre år.«
Udover den lille pige på syv måneder, døde en kvinde i foråret 2020.
Hun havde stort vejrtrækningsbesvær og brystsmerter, men blev sendt hjem af hospitalet. 11 dage senere afgik hun ved døden på grund af en blodprop i lungerne.
I tre sager har Patienterstatningen afgjort, at patienten har lidt skade, fordi deres kræft er blevet diagnosticeret senere, end den burde være blevet.
En kvinde med lungekræft blev diagnosticeret fire måneder senere, end hun burde, en kvinde med livmoderhalskræft ventede tre måneder på at få sin diagnose, fordi lægen bad hende henvende sig, når coronasituationen var overstået.
Endelig opdagede lægerne først, at en knude i låret var kræft to måneder senere, end de kunne have gjort, fordi den oprindelige operation blev udskudt på grund af coronanedlukningen.
Vicedirektør i Danske Patienter Annette Wandel kalder de coronarelaterede sager, hvor patienter har lidt skade 'alvorlige'.
»Man kan se, at patienterne har måttet bøde for den nedlukning af sundhedsvæsenet, der har været.«
Og derfor er det vigtigt, at vi lærer af det, der skete under sidste vinters nedlukning, nu vi igen står over for en vinter, hvor stigende coronasmitte kan lægge et pres på sundhedsvæsenet, understreger Annette Wandel.
»Vi skal have et bedre beredskab på plads, så man ikke overser dem, der er alvorligt syge,« siger hun.
Samtidig har sundhedsvæsenet og myndigheder en vigtig kommunikationsopgave foran sig.
»Coronaepidemien lærte os, at når man hører, at sundhedsvæsenet er under pres, så venter man med at opsøge hjælp, og det er meget vigtigt, det ikke gentager sig,« siger Annette Wandel.
B.T. har efterspurgt interview med regionrådsformand Stephanie Lose. Hun har ikke ønsket at stille op til interview, men Danske Regioner har sendt B.T. et skriftligt svar:
'Regionerne skal altid lære af sager som disse – og det gælder, uanset om årsagen til en fejl er corona eller noget andet. Danske Regioner har haft et panel af eksperter til at nærstudere konsekvenserne af corona, så regionerne lærer og aktivt bringer erfaringerne med i det videre sundhedsarbejde.'
'Regionerne vurderer og tilpasser løbende beredskabet – også der har regionerne lært noget under corona. Fra første til anden bølge blev regionerne for eksempel i stand til at håndtere et større pres med en mindre håndfast nedlukning af anden aktivitet på hospitalerne.'
