Hej Hanne. Jeg er en kvinde på 36 år, der efter år alene endelig har fundet ham. Jeg har to børn fra et tidligere forhold og har boet alene med dem i 9 år. Jeg har så mødt en dejlig mand, og jeg håber jo, han er lige så klar, som jeg er men kan have mine tvivl. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han er for fem måneder siden gået ud af et 14 år langt forhold, og det var ham, der blev forladt af sin daværende kæreste. Hun gik pludseligt, uden forklaring, og vil ikke have kontakt med ham.

Mit spørgsmål går på, om jeg skal vente på denne dejlige mand, jeg endelig har mødt, og om hvordan jeg lige håndterer disse overvældende følelser, jeg har for ham, som jeg kan mærke udvikler sig dybere og dybere for hver gang, vi er sammen. Han viser, han vil mig både overfor mig, familie og venner. Jeg har bare så svært ved at undvære ham og vil helst, at det hele skal gå meget stærkt. Jeg ved jo også af fornuft, at jeg bør vente på, at tingene udvikler sig stille og roligt og give ham den plads, han har brug for, for at kunne komme videre efter bruddet med eksen.

Min tanker er bare: Bruger han mig og mine børn som en tryghed for at komme videre? Hvorfor tænker jeg sådan? Det er svært at være så forelsket i en alder af 36 år. Jeg har ikke været forelsket, siden jeg var 14 år, og det er bestemt ikke blevet lettere.

Vh. Nulle

Kære Nulle.

Det er fuldt ud forståeligt, at du overvejer, om du blot er en slags mellemtrin, fordi det er så længe siden, at du har været rigtig forelsket og ikke mindst har været alene i så mange år. Det er ensomt at være enlig mor og opleve at stå alene med ansvaret og aldrig have en bred skulder at læne sig trøstende op af. Angsten for at miste bliver selvklart ganske stor.

Jeg kan ikke rigtigt lide, at hans eks igennem hele 14 års forhold, bare forlader ham uden forklaring. Det er påfaldende. En tommelfingerregel er også, at man skal være meget på vagt overfor mennesker, som taler rigtig dårligt om deres ekskærester. Hvis man konstant løber ind i dårlige kærester, så har man nok også selv noget, der skal arbejdes med. Der skal to til en tango. Det kan simpelthen ikke passe, at han ikke har i det mindste en anelse om, hvorfor hun gik. Ellers er han en træmand udover det sædvanlige.

Omvendt skal man selvfølgelig heller ikke acceptere at få udmalet alle eksens dyder. Det er dårlig stil og et måske ubevidst forsøg på at holde sin nuværende kæreste nede.

Det er antageligvis et godt tegn, at han præsenterer dig for familie og venner, men du har fuldstændig ret i, at du skal tage den med ro, lade være med at presse ham og tænke dig om, før du involvere dine børn for meget. Det er himmel og helvede at være så forelsket, som du er. Mit bedste råd er, at du sørger for at holde dit sociale netværk ved lige. Det er vigtigt, at du får andet at tænke på end ham og oplever, at livet også kan nydes uden ham. Og så må du trøste dig med, at i modsætning til min ungdom, hvor man sad hjemme og gloede på telefonen i håb om, at den ringede, så kan du tage din mobil med.

Held og lykke Hanne

brev_tag_hanne