Mine tæer har stadig ikke rettet sig helt ud, efter jeg var vidne til en konfrontation med TV 2 i DR-programmet Detektor torsdag aften. Lyslevende og dansktalende sad tre af de somaliske kvinder fra en somalisk kvindeforening i Vollsmose, som TV 2 i et meget omtalt indslag påstod, ikke talte dansk.

Eneste dokumentation for de manglende danskkundskaber var en meget hurtig håndsoprækning, som i adskillelige artikler på tv2.dk blev udlagt som, at kvinderne hverken kunne dansk eller havde et job. Indslaget blev sendt som tophistorie i TV 2s flagskib 19 Nyhederne den 18. februar og bredte sig som en steppebrand til samtlige medier – ja, her i BT skrev vi selv en leder under overskriften ’Lær nu dansk’.

Detektor har opstøvet tre af kvinderne, som helt tydeligt taler dansk, og de har også talt med en af kvinderne fra indslaget, der viser dem dokumentation for, at hun har to job, selvom det fremgår af indslaget fra TV 2, at ingen af kvinderne har et arbejde – også via håndsoprækning. Alligevel gentager nyhedschef for TV 2 Jacob Kwon samme smøre igen og igen, da han bliver forholdt dokumentationen af Detektor.

»De mener ikke selv, de kan dansk,« gentager han et utal af gange. Der er to hovedproblemer i den argumentation.

Det ene er, at tre af de kvinder, som har ønsket at stille op i Detektor, rent faktisk både taler dansk og mener, de kan dansk. Det råbånd ser TV 2-chefen, men vil slet ikke forholde sig til det. Det andet problem er, at Jacob Kwon bygger sin dokumentation udelukkende på en håndsoprækning. Det fremgår tydeligt af Detektor, at de troede, journalisten spurgte, om de ville stille op til et interview på kamera om regeringens ghettoudspil. Men den del har TV 2 klippet ud. Kvinderne anede ikke, at indslaget ville komme til at handle om deres danskkundskaber eller beskæftigelse og forklarer, at de blev perplekse i situationen.

Men når TV 2 så bliver konfronteret med, at flere af kvinderne rent faktisk kan dansk og har job, så vil man ikke forholde sig til det. Hvorfor ikke bare indrømme, at man har begået en fejl ved at tegne det så karikeret op og fremstille det som om, de ikke kan dansk? For uanset hvad de har ment eller tænkt i det øjeblik, journalisten beder dem række hånden op, så efterlader det seere og læsere med det indtryk, at de slet ikke kan tale dansk, hvilket er forkert. Medier begår fejl hver dag, og det klæder os, hvis vi tør indrømme dem og stå ved det i stedet for papegøjesnak.

Når journaliststanden i forvejen har så lav troværdighed i samtlige målinger, er det ekstra grelt, at en landsdækkende tv-station sender noget, der er så skarpvinklet og fejlbehæftet i en så sprængfarlig debat som udlændingedebatten. For det falder tilbage på hele vores stand, og historien blev da også flittigt citeret i samtlige medier, fordi vi stoler på, at TV 2 har styr på sin research. Og at TV 2-chefen så ikke engang vil indrømme, at der er begået en klokkeklar fejl, men kommer med det samme indstuderede svar igen og igen, er gift for en branche ramt af troværdighedskrise.

Den type af indøvede spin-svar minder om dem, vi som medier ofte kritiserer politikerne for. Anders Fogh Rasmussen oprustede i 00’erne kraftigt i antallet af presserådgivere, og det endte ofte med, at han kunne punktere enhver kritik med det samme svar uanset konteksten; »der er ikke noget at komme efter,« lød standarddevisen.

For der er ingen tvivl om, at tallene bakker op om, at der er en særlig udfordring med den somaliske gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark. For eksempel viser tal fra Danmarks Statistik, at mandlige efterkommere af somaliere er mere end syv gange mere voldelige end gennemsnittet af mænd. Mens hele 66 procent af mændene og 75 procent af kvinderne er på offentlig forsørgelse.

Men vi har som medier et ansvar for at dække problemerne korrekt for ikke at afspore den relevante debat helt – især når det drejer sig om mennesker af kød og blod. Kvinden i indslaget er tydeligt påvirket af, at hendes datter er blevet drillet i skolen på grund af sin mors ’manglende danskkundskaber.’

TV 2 skylder os én gang for alle at udrede denne misere, for det er dem, der har skabt forvirringen. Hvilke af kvinderne har job? Hvilke kan dansk, og hvorfor kom det i første omgang til at fremstå direkte misvisende? Det skylder de journalisters ry i almindelighed og den undrende befolkning i særdeleshed.