Hvorfor er det egentlig, at så mange føler, at al menneskelig pli og god opdragelse stopper, så snart vi sætter os bag en skærm?

Den helt grundlæggende rettesnor, som alle mennesker vel bør rette sig efter, er, at vi skal opføre os ordentligt over for hinanden. Ja, vi er mennesker og kan træde ved siden af og begå fejl, men så siger man jo i de fleste tilfælde undskyld. Men hvis vi på BT ser i kommentarsporet på Facebook til især vores bloggere, som skriver om emner, der falder lidt uden for den gængse norm, så gælder den helt grundlæggende opdragelse åbenbart ikke hos rigtig mange mennesker.

’Stakkels børn, der bor i det galehus. Mor, hvorfor er det ikke far, der sover ved dig. Jo ser du, han gider ikke kneppe, så jeg har fundet mig et boytoy i stedet. Ja, og far finder også en billig kælling i han kan knalde,’ skriver en læser eksempelvis i kommentarfeltet til BTs blogger Luise Thye-Østergaard, der hver uge skriver om, at hun har valgt at leve sammen med to mænd – hendes ægtemand og ham, hun har en seksuel relation til.

’Det er fordi, din mand er et sølle skrog. Han skulle give dig et spark i røven ud af døren omgående,’ skriver en anden læser, ja eksemplerne er endeløse, og vi accepterer det ikke på BT.

Det er jo helt fair, at man måske kan synes, at Luises valg af livsstil ligger helt uden for, hvad man selv kan acceptere og forstå, men hvorfor så ikke give udtryk for det på en sober måde? For der burde virkelig ikke være forskel på den måde, du taler til andre på ansigt til ansigt sammenlignet den digitale verden. Som højskolelærer Ditte Svane skriver i Berlingske;

’Alt, hvad du skriver på Facebook, skriver du i virkeligheden. Det er dig, der skriver det. Du kan til hver en tid blive bedt om at stå til regnskab for det. Hvis Lars Løkke Rasmussen skrev i en lukket Facebookgruppe, at nogen skulle skydes, kunne han så slippe af sted med at sige, at han aldrig ville sige sådan »i virkeligheden«? Forhåbentlig ikke.’