Principper kan være rigtig gode at have – især når de bliver brugt lidt tilfældigt alt efter, hvad der er belejligt i den konkrete situation. Spørgsmålet er så bare, om man så overhovedet kan kalde det et princip længere?

I hvert fald har tidligere forsvars- og sundhedsminister for Socialdemokratiet Nick Hækkerup et ret bekvemt princip. Da han blev konfronteret med statens salg af vaccineproduktion til en sheik i Saudi-Arabien, som efterhånden er ved at vokse sig til en skandale, så sagde han til Radio24syv;

»Af princip så kommenterer jeg ikke sager, som jeg har haft, mens jeg var minister.«

Samme pointe har han ytret over for Ekstra Bladet.

Der skal dog ikke mange klik til på Google, før det bliver ret tydeligt, at Nick Hækkerup adskillige gange har udtalt sig velvilligt om både sin borgmestertid i Hillerød og sin tid som både sundhedsminister og forsvarsminister. DR-programmet Detektor har fundet mindst tre eksempler, hvor han gladeligt udtaler sig.

Det gør princippet helt absurd, og det blev udstillet yderlige i programmet, da Nick Hækkerup smed røret på, da værten Kristoffer Eriksen ringede og konfronterede Hækkerup med eksempler, hvor han fraviger ’sit princip.’

Efterfølgende var det kun muligt at fravriste et uldent mailsvar fra politikeren, der stoppede med at tage telefonen. Men lad os tage ud på et tankeeksperiment, hvor Nick Hækkerup aldrig havde udtalt sig om sin tid som ansvarlig minister og dermed overholdt sit princip, så havde det stadig været absurd. For hvorfor skal man ikke stå til ansvar for de beslutninger, man har truffet under ministeransvar efterfølgende? Det står hverken skrevet ned i grundloven eller nogen andre steder. Tværtimod er det da vigtigt, at man står til ansvar for eftertiden for de handlinger, man begår, når man sidder med magten. Det kan der vel aldrig være en udløbsdato på.

Men jo, det kunne da være skønt, hvis tavlen blev visket ren, tja, lad os sige hver gang man skiftede job, efternavn eller bopæl – eller hvad siger du, Nick Hækkerup?