Det er lige før, Liberal Alliances ageren i VLAK-regeringen får SF til at se helt regeringsduelige ud, selvom partiet var på katastrofekurs som medlem af Thorning-regeringen, som de til sidst endte med at forlade.

Substansen fejler intet. Det er mere end legitimt, at et borgerligt parti som LA og resten af regeringen ønsker markante skattelettelser, og det er også nødvendigt for at sikre vækst og arbejdspladser. Men det nyudklækkede regeringsparti har glemt, at politik handler om forhandling og det muliges kunst, og at partiet er i mindretal i Folketinget, når det gælder omfanget af de skattelettelser, det ønsker.

Derfor risikerer LA at skyde sig selv i foden og smide chancen for ’historisk store skattelettelser’ på gulvet i ren trods og barnagtig opførsel. Det er ikke set i nyere tid, at et regeringsparti overvejer at stemme imod sin egen finanslov. Det er faktisk uhørt, og det skubber Dansk Folkeparti endnu længere væk i bestræbelserne på skattelettelser, for det virker kontraproduktivt at opføre sig så ultimativt i en situation, hvor man er i mindretal med sin politik.

Derfor var det det rigtige skridt, da da Anders Samuelsen tirsdag aften på et pressemøde – vel at mærke uden statsministeren – endelig erkendte, at man havde vendt processen på hovedet ved at stille ultimative krav på forhånd, som skulle indkasseres, hvis man overhovedet skulle stemme for sin egen finanslov. Nu agter LA at stemme for finansloven og gå ind i forhandlingerne om en skattereform og se, hvor langt man kan nå. Fuldstændig som en forhandling normalt foregår, hvis den skal være produktiv. Samuelsen sagde endda, at han havde lært at sine fejl.

Lad os håbe det, så vi kan få en ordentlig skattereform i 2018.

Lykkes det, vil Samuelsens citat fra LAs landsmøde i 2013 ikke klinge hult; ’Man kan vinde ministerbiler og tabe sin sjæl.’

Men fortsætter Anders Samuelsen med at hoppe op og ned ad træet, er han godt på vej til det sidste.