Joy Fryd Larsen
Joy Fryd Larsen Foto: Liselotte Sabroe Liselotte Sabro

Vi menneskers eneste opgave er at overleve, og derfor er der ganske enkelt ikke noget, vi er bedre til. Derfor tror jeg ikke på skæbne, held og hokuspokus. Jeg tror på umage. Alligevel læser jeg altid mit horoskop, når livet strammer til om halsen på mig. Og hvorfor gør jeg så det? Fordi det giver mig svar. Hver gang.

Da jeg for et halvt år siden blev single, vendte det ikke overraskende op og ned på mit liv.

Forholdet havde varet i et år og opstod i direkte forlængelse af et andet forhold, der havde varet i fem, som ligeledes lå i kølvandet af flere andre mere eller mindre faste bekendtskaber. En hurtig gennemgang af mit kærlighedsliv afslørede, at jeg ikke havde været single, siden jeg var 15 år gammel. Nu var jeg 25.

'Efter en tid, hvor det har været svært at finde fæste, vil en vigtig forandring få indflydelse på dit følelsesmæssige fundament. Der bygges bro fra det gamle til det nye,' lød mit horoskop på dagen for bruddet.

Jeg vidste godt, hvad det betød. Men var horoskopet tilfældigt? Ja da.

Det er ikke selvmodsigende, at jeg på den ene side ikke tror på horoskoper, når jeg på den anden side tror på de svar, de giver mig. Sagen er nemlig den, at svarene ikke kommer fra dem, men fra mit fokus. - Joy Fryd Larsen

Samme nat havde jeg den første af flere surrealistiske drømme om alt fra afklippet hår og døde babyer. I drømmen sad jeg hos en psykolog, der i stedet for at tale med mig satte strøm til mine ben med et apparat, der mest af alt lignede en gennemsigtig loddekolbe. Jeg spurgte, hvorfor mine ben skulle have stød og med største selvfølgelighed svarede han: ‘De virker jo ikke’.

Jeg vidste godt, hvad det betød. Men var drømmen tilfældig? Ja da, naturligvis.

Et par dage senere sad jeg hos en veninde, der havde fundet sine tarotkort frem. Jeg trak et. 'Sværdenes Dronning'. Ingen ringere skulle hjælpe mig videre.

'Du indser, at de masker, du bærer, ikke blot beskytter og skjuler dig, men også holder dig adskilt fra dig selv og andre,' stod der på kortet.

Jeg vidste godt, hvad det betød. Men var kortet tilfældigt? Ja da, naturligvis, med et hundrede procents sikkerhed.

btnyhed

Ser du. Nattehallucinationer, profetiske papkort og tilfældige copy/paste-tekster om det forunderlige liv som stenbuk kan passe på hvem som helst - også en vædder.

Men én enkelt ting gør, at det modsatte gør sig gældende: mit fokus.

Mit fokus er aldrig tilfældigt. Jeg fokuserede udelukkende på alle de ting, jeg allerede vidste.

Mit liv, der indtil da havde gentaget sig selv i det uendelige, var nu slut. I ti år havde jeg forsøgt at udgøre halvdelen af to i jagten på selv at blive én hel, og bedst som jeg gik og bildte mig ind, at jeg, i kraft af min opvækst i socialklasse fem, var mere end almindelig god til at stå på egne ben, måtte jeg indse, at det kun gjaldt praktiske anliggender. Ikke åndelige.

'Du gemmer dig bag din hårdhed,' lød beskeden ved bruddet. Min maske var ikke min velsignelse, men min forbandelse, måtte jeg erkende. Og nu var tiden inde til at smide den.

btnyhed

Det er ikke selvmodsigende, at jeg på den ene side ikke tror på horoskoper, når jeg på den anden side tror på de svar, de giver mig. Sagen er nemlig den, at svarene ikke kommer fra dem, men fra mit fokus.

Svarene kommer fra mig selv.

Men helt ærligt. 'Sværdenes Dronning'? Jeg er sikker på, at ‘Ranglebærenes Hofmarskal’ kunne have hjulpet mig lige så godt.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook