Meningsmålingerne er ikke til at tage fejl af: Halvdelen af befolkningen synes, at covid-19-åbningen af Danmark er Spitzenklasse, en fjerdedel synes, det går alt for stærkt, og en fjerdedel mener, at det går for langsomt.

Den gruppe tilhører jeg, så jeg er per definition bagud på point.

'Slap af,' ville min politiske rådgiver have sagt, hvis jeg stadig havde en sådan. 'Danskerne er splittede, hold nu tungen lige i munden, du gambler med opbakningen.'

Fred være med det, for nogen er nødt til at stille sig ud på kanten, hvis der skal ske noget. Sådan har det altid været. Flokkes alle om det belejlige synspunkt, står alting stille. Så havde vi stadig haft 14 amter og efterlønnen, og jeg stiller ikke længere op i en politisk skønhedskonkurrence.

Jeg er bare oprigtig bekymret. Af 17.000 hotelværelser i København står de 15.000 tomme. Oplevelsesøkonomien bløder. Når hjælpepakkerne om lidt løber ud, vokser arbejdsløshedskøerne, og konkurserne melder sig i hobetal.

Dansk økonomi er i risiko for et tilbageslag, der vil trække lange spor ind i fremtiden. Tabt velstand, tabt velfærd. Og det kommer også med sundhedsmæssige implikationer: depression, misbrug, husspektakler, selvmord.

Det er en 'op ad bakke'-position. Udfordrer du i disse tider den 'almindelige mening', gør du dig skyldig i et grusomt menneskesyn: »Er du da fuldstændig ligeglad med de udsatte, de sårbare – med menneskeliv?«

Selvfølgelig er jeg ikke det. Jeg er bare uenig i, hvordan man bedst passer på danskerne og Danmark.

Søndag skrev jeg her på pladsen en klumme om de ulogiske retningslinjer, som ingen kan finde hoved eller hale i:

15.000 til demonstration er okay, men tilladelse til bryllupsfest efter midnat skal hales hjem i alenlange politiske forhandlinger. Seks tyske overnatninger i Danmark er okay, fem er farlige. En au pair fra Thailand er fint, en kæreste fra USA går ikke.

Min konklusion var klar:

'Drop nu de bemyndigelseslove, der tillader ministrene fra en etpartiregering med vælgermæssigt afsæt i en fjerdedel af befolkningen at skalte og valte med vores frihedsrettigheder. Åbn Danmark i takt med resten af Europa. Lad danskerne rejse ud. Og lad andre opleve vores fantastiske land. Med fuld respekt for, at vi hver især har et ansvar for at opføre os ansvarligt ved at holde afstand, undgå fysisk berøring, skærme de udsatte og iagttage et højt hygiejneniveau.'

Det udløste en invitation til 'Aftensshowet' på DR tirsdag aften. Men selvfølgelig kunne mit synspunkt ikke stå uimodsagt. En læge, der i februar skrev 'at der i Danmark ikke er sundhedsfagligt belæg for at frygte sygdommen,' mente nu, at jeg 'har misforstået noget'.

Seerspørgsmålet lød: 'Er du enig med Lars Løkke Rasmussen, eller mener du også, at vi skal have retningslinjer for at sikre, at vi kan holde coronaen under kontrol?' (Der fik jeg den – jeg er selvfølgelig imod, at smittespredningen holdes under kontrol!)

Der vejes af på en skæv vægt for tiden. Torsdag skulle man bo samme sted i seks nætter for at komme ind i Danmark. Dagen efter måtte man gerne sprede overnatningerne over flere adresser.

Regeringen flipfloppede på et døgn, men det blev ikke udfordret, selvom den første regel jo måtte være for restriktiv eller den anden for lemfældig.

Men nej – ingen diskussion. Det af regeringen sidst indtagne synspunkt er pr. definition det rigtige.

Er jeg ikke bare misundelig? Jo, det ved gud, jeg er. At have så meget mediemæssig medvind og nul modspil gør da rent professionelt enhver i min metier grøn af misundelse. Og så bliver det lidt af akademisk interesse, om regeringen er dygtig eller modspillet – også fra medierne – er for svagt.

Ligeværdigt er det i hvert fald ikke.

I dag, torsdag, handler det så om grænserne, når Udenrigspolitisk Nævn mødes. Jeg har længe argumenteret for, at vi bør åbne dem i takt med resten af Europa. Krisen er global, og de 15.000 tomme værelser fyldes selvfølgelig ikke op, selvom vi tillader udenlandsk turisme.

Men nogle af dem gør. Regningen bliver lidt mindre, uden at vi taber kontrol over coronaen. Så det vil være klogt.

Indtil nu har det været et kontroversielt synspunkt. I dag rykker regeringen sig. Og så vil det være – helt uimodsagt – klogt.

Men lad os nu glemme ophavsretten, når bare det kommer til at ske. Danmark vil åbne sine grænser nogenlunde synkront med resten af Europa. Danskerne vil ikke – som regeringens rejsevejledninger ellers indtil nu har foreskrevet – blive stavnsbundet hen over sommeren, men få friere muligheder for at rejse ud.

Til Frankrig, Spanien, Grækenland. Tro mig, sådan bliver virkeligheden. Og den – virkeligheden – er trods alt vigtigere end politisk spin og selviscenesættelse.