B.T.s anmelder har gennem julen set 'Matador' for første gang.

Herunder får du hendes samlede dom over den danmarkshistoriske serie.

Gennemsnitligt har jeg givet hvert afsnit af 'Matador' 4,7 stjerner.

Derfor må jeg vidst også hurtigt konkludere, at jeg bestemt synes, at serien holder i dag.

Blandt 'Matador's bedste afsnit finder man det ottende, hvor 'Olsen-banden' næsten bliver samlet. Foto: Else Tolstrup / DR
Blandt 'Matador's bedste afsnit finder man det ottende, hvor 'Olsen-banden' næsten bliver samlet. Foto: Else Tolstrup / DR

Der er eminent skuespil, ikke mindst fra smerteligt gennemborende Ghita Nørby som evigt korrekte Ingeborg Skjern og naturligt charmerende Holger Juul Hansen som den ordentlige bankdirektør Hans Christian Varnæs.

Allermest bed jeg dog mærke i de fremsynede kvindeperspektiver og hvordan, det hele alligevel ikke skulle være så lige til.

De driftige, kloge kvinder holdes nede og slår igennem, og dem, man troede skulle have hinanden, skilles, mens ingens historier får lov at forblive sorte og hvide.

'Matador' er på sin vis er bygget op omkring sladderen kredsene imellem, og størstedelen af tiden blandes fortællingens indsigter til gennemført præcis dosering og holder os seere til ilden.

Selv på metaniveau får vi derigennem et budskab om hjemmets og den enkeltes indre vigtighed og ikke mindst om mulighedernes fælder for særligt kvinder.

Et fremsynet mesterværk - men...
Men der er hår i suppen – selv for 'Matador'.

Der var lige et par afsnit, hvor vi skulle i gang i starten og et par afsnit, vi lige skulle igennem i midten.

Der er også flere logiske brister og overkarikaturer igennem serien, som man dog lærer at holde af og acceptere som en del af, hvordan der nu engang er i Korsbæk.

Der er både karakterer og hændelser i Korsbæk, som ingen mening giver, men man lærer at holde af overkarikaturerne og de logiske brister. Foto: Else Tholstrup / DR
Der er både karakterer og hændelser i Korsbæk, som ingen mening giver, men man lærer at holde af overkarikaturerne og de logiske brister. Foto: Else Tholstrup / DR

Folk falder døde om, når de læser avisen, og der findes bare overspillede, unaturlige karakterer, som bedst eksemplificeret ved grimasserende, kydske Misse Møghe og hendes gennemført skrækkelige mand lærer Andersen.

Men måske skal overkarikaturerne netop minde os om, at selv om vi hører både datidens statsministre og kongelige tale i 'Matador', så er det stadig fiktion.

Fiktion, der alligevel giver et indblik i os danskere. Vores folkeånd, kulturarv og historie omkring anden verdenskrig. Med et blik, der insisterer på vigtigheden af også kønnets, familiens og fællesskabets kamp.

Samlet dom: 4,7 ud af 6 stjerner

Faster Anna er et vidunderligt greb til at positionere de forskellige karakterer, så vi kan se dem handle, fremfor at få dem overtydeligt forklaret. Foto: Else Tholstrup / DR
Faster Anna er et vidunderligt greb til at positionere de forskellige karakterer, så vi kan se dem handle, fremfor at få dem overtydeligt forklaret. Foto: Else Tholstrup / DR

'At tænke og tro' (afsnit 15)
Jeg har givet flere afsnit af 'Matador' topkarakteren seks stjerner.

Men det bedste afsnit var nummer 15, hvor den indremissionske faster Anna kommer på besøg, og hun på både rørende og morsom vis positionerer de forskellige karakterers forhold til religiøsitet eller mangel på samme.

Forrige år fik 'Matador' en filmteknisk opgradering af DR, der blandt andet gjorde farverne skarpere. Foto: DR
Forrige år fik 'Matador' en filmteknisk opgradering af DR, der blandt andet gjorde farverne skarpere. Foto: DR

Frk. Østengram kommer på besøg (afsnit 19)
Der er bud fra Regitzes husholdningsskole, og med onkel Jørgen på besøg finder Varnæs-parret ud af, at deres datter er stukket af for at blive Miss Vår.

Inden nummeret afsløres hører Varnæserne pænt på frk. Østengram fortælle om husholdningsskolens spøjse konkurrencer, og da Hans Christian forsøger at løfte den blandede stemning med en joke om, at hare-flånings-forskrækkede Regitze forhåbentligt ikke bliver gift med en jæger, er der et par vidunderligt akavede sekunder, hvor alt blottes i de tre Varnæsers mimik, mens de forsøger at holde på formerne – og skuespillerne på deres grin.