Juleanmeldelse: Matador 16. december – Fuld af fejl

Jeg har sgu fundet to store fejl i dagens afsnit!

Jeg er ellers ret historieløs, men trods fejlene læres jeg stadig flere interessante perspektiver på tiden op til Anden Verdenskrig – men der er stadig et par huller.

I dagens afsnit skal Laura hædres af selveste prinsessen for sine 25 års tro tjeneste.

Men det er aldrig helt klart, hvorfor Laura til sidst smækker sin nyerhvervede medalje på grisehovedet og siger op.

Er hun skuffet over, at fru Varnæs ikke bød på frokost alligevel? Forstår hun endelig – når hun kører forkert på den førsteklassesbillet hjem, hun ikke bruger – at familien aldrig vil betragte hende som ligeværdig? Eller blev hun bare skræmt af at se de gamle koner, som har slæbt livet igennem for fruer, der ikke ænser dem? 

I al fald beslutter Laura efter en omgang fejringsaftensmad med Elisabeth Friis – som hun først blankt afviste at spise med kollegaen Esther – at hun må springe ud i drømmen om at blive kogekone.

Laura ender dog med at stå med værre arbejdsvilkår end før, og hun halser tilbage i favnen på den gavmilde, ordentlige familien Varnæs, som lukker hende ind i deres beskyttelsesrum, hvor hun insisterende, men også grædende sørger for dem igen.

Det er dog kun på vejen tilbage til familien Varnæs, at Laura spadserer glad foran vognen med sine ting.

Måske kunne hun bare ikke være i sine nye sko, som hun symbolsk fik sagt forinden.

Det er heller ikke klart, hvorfor Herbert Schmidt kun inviterer Agnes og Aksel til prøven på sit teaterstykke, men giver dem en besked med, som kun Røde kan tyde. Om at Herbert må flygte til Sverige.

Agnes er derimod startet selvstændig som strømpeopmasker og trods klager over »svineriet«, har hun store planer og ender med at leje lokaler hos sømanden, der er strandet i England.

Nu er det pludselig hende, der ikke spørger sin mand om lov, før hun ansætter Marie som barnepige og lejer et værelse ud til Laura. 

Men Røde er måske også ked af situationen med Herbert, må Marie minde om, selvom han som Stalin-støtte i den tysk-sovjetiske ikkeangrebspagt ofte drilles med at være allieret med tyskerne.

Får krigen ubehageligt tæt ind på livet
Der er da også flere interessante perspektiver på, hvordan den indledende danske besættelse tegner sig.

Vi ser, hvordan der generelt er mange, der stiltiende er imod »den lille korporal« og endnu ikke tror på eller vil begribe, at krigen rigtigt skal komme.

Her er det 'Oprop'-sedler, der cementerer alvoren, og fru Fernando Møghe har allerede sat datteren Misse i gang med at lave forråd og grave værdier ned, da meldingen fra radioen lyder, at de tyske tropper har indtaget landet.

Der er tjener Boldt, der sælger kaffemærker under bordet, og charmerende hr. Varnæs, der i ren vane tænder lyset på vejen til beskyttelsesrummet og siden forlader »hulen« efter en mad.

Maude er i derimod i chok, da hendes nye ven herr Holz som inviteret dukker op i hjemmet, men desværre viser sig at være tysk soldat og ikke bankdirektør.

Krigen rykker bogstavelig talt tættere ind på livet af dem.

For snart har de også tyskere i haven, da Skjold Hansen har »lejet hele lortet« i sit stilsatte garageanlæg og håber, de »bliver længe nok, så er hele møget betalt«.

Selv Mads Skjern går snedigt i gang med at indkøbe mørklægningsgardiner, som der er faldet krav om, så han kan kapitalisere på efterspørgslen.

Det føles for øvrigt helt skørt, at Maude aldrig har hilst på Skjern-parret, før de sidder overfor hinanden som »pengefolkene« i byen.

Her snydes de på morsom vis af den nye socialdemokratiske borgmester til at tro, det var deres egen idé at betale for en sti til Varpemark Huse, så den nye folkepark kan ligge der i stedet for ved deres tinglyste sommerhuse på Feddet.

En sidste bemærkning skal være, at den nye barnepige frk. Hollenberg er lidt for karikeret som storrygende, telefonstjælende og falsk ophøjet sludrechatol, der kun kan sige 'ja ja', 'nej nej' og 'av min arm' og dermed lærer Helle sine første ord.

Mens visse aspekter står uklare tilbage og sikkert skal forklares i morgendagens intro, så bydes jeg flere interessante perspektiver på tiden op til krigen.

Så trods fejl og mangler ender jeg på fire flotte stjerner.