Juleanmeldelse: Matador 8. december – 'Olsen-banden' samles i seriens hidtil bedste afsnit

Okay, så er der altså kommet 'Olsen-banden'-stemning i ‘Matador’, for i dagens afsnit kommer Benny ind til Egon.

Og han er et festligt bekendtskab, vidunderligt charmerende fra start, men på ingen måde entydigt poleret – ganske symptomatisk for dagens mesterlige afsnit.

Fra start lærer vi på fornem subtil vis, at der skal komme mange flere affærer i et ellers hårdt plagede Korsbæk, ved antydningen om, at det er Maudes gamle tegnelærer, der kommer forbi, og ganske rigtigt erklærer han sin kærlighed til sin gamle yndlingselev.

Men ikke bare det: Han får hende til at blomstre ved ikke at pakke hende ind i vat. Maude kan ikke bare gå og »tro, at skoven altid er grøn«.

Men når Ernst Nyborg så alligevel finder grænsen ved at forlyste sig med sin veninde, som tilmed er onkel Jørgens festlige dame Gitte Graa, så kaster Maude sig i armene på sin uforsigtigt utro mand og konstaterer, at de to må være de eneste ordentlige mennesker tilbage i Korsbæk.

En meget mere subtil måde at fortælle os, at ingen vinder ved skinhellighed og dølgsmål, så vi skal lade os styre af ægthed og kærlighed i stedet. Meget smukt og fint tilvejebragt af al den forviden, serien op til nu har proppet i os.

Det lykkes eksempelvis også sødt med den fortsatte hentydning til, at Fede skulle være salige Fernandos uægte barn, eller ved den afsluttende antydning af, at selv den fri og festlige tegnelærer har en kone derhjemme.

Vi fattede ellers allerede sympati for ham fra start, fordi han hjælper med at slæbe sine malerier til udstillingen og værdsætter den ærlige feedback og afslappede facon hos vennerne på Jernbanerestauranten.

Arbejdsomhed er efterhånden det svært utvetydige nøgleord for, hvornår vi skal holde med nogen i ‘Matador’.

Men alligevel ikke ved den evigt arbejdsomme Mads Skjern, hvis ambitioner helt kan kamme over, og så bliver hans fornuftige kone den, der maner til overbærenhed. Mads forstår heldigvis at hylde hende. Det næste må være, at han lærer at lytte til hende.

Indtil videre lykkes han dog med at kamme over grænsen, såsom når han ubemærket bestikker den forfængelige borgmester. Og selv den fine pels, som Ingeborg returnerer, lader hun ham vide, at hun forstår den dybere hensigt med.

Vi skal nærme os hinanden, lytte, samles og have det sjovt. Vi er slet ikke så forskellige, hører jeg Lise Nørgaard og de andre hviske. Og det er da meget sympatisk.

Til allersidst vil jeg gerne lige bemærke, at jeg godt ved, at 'Olsen-banden' ikke bliver fuldstændig samlet i ‘Matador’. 

For faktisk kunne Keld have været den Fede, som Ernst broderligt tager til sig som kollega. Men Poul Bundgaard takkede imidlertid nej til rollen for ikke altid at være ham den tykke.

Det har jeg fået fortalt af B.T.s anmelder, Kristian Dam Nygaard, som hver dag vrider sig for ikke at spoile serien for mig og i stedet serverer mig den slags fun facts – og for eksempel hjælper mig med, hvad alle karaktererne hedder.

Det må man altså godt – sådan én type er du sikkert selv heldig at have med foran fjerneren en gang imellem.

Så er vi altså i gang, ‘Matador’-venner!

I ottende afsnit bliver 'Olsen-banden' næsten samlet, og jeg bliver som seer kosteligt belønnet med subtile bemærkninger og stormfulde twists og affærer.

Seriens bedste afsnit indtil videre.