Juleanmeldelse: Matador 15. december – Jeg har fået en ny yndlingsreplik - fra seriens sjoveste scene

Ja tak, 'Matador' er tilbage i høj kvalitets kadence!

Og så har jeg simpelthen fået mig en ny yndlings replik – og det er ikke engang én af dem, selv jeg har hørt gentaget til ukendelighed.

Vi starter dagens afsnit med, at Herbert Schmidt ganske overraskende vender hjem, før krigen endnu mærkes i Korsbæk.

Altså udover lidt snak om sukkermærker og det kørselsforbud, der snart gør Skjold Hansen til hestehandler, fordi »den lille skid« Hitler »absolut skulle falde over Polen og ødelægge en god forretning« midt i det stigende bilsalg.

Vicki derimod kaster sig i armene på sin hjemvendte tyske digter, og man forstår, at der bliver bidt mærke i, at hun »føjter rundt med en bolsjevik«.

Herbert selv skriver et skuespil om den »hæslige og helt meningsløse« krig, han endnu ikke kan tale om, selvom obersten fra sygesengen forsikrer om, der ingen grund er til bekymring, så længe general With er øverstbefalende for de danske styrker.

Men ved nyheden i Berlingske – ikke engang Politiken, som Kristen i øvrigt læser – om, at ærkefjenden Prior har overtaget posten, falder obersten død om.

Så galt går det heldigvis ikke – trods unødig forvirring – for den lille Aksel, der falder i branddammen i jagten på sin far Lauritz.

Forinden måtte Agnes selv endnu engang opgive at finde ham, og i stedet giver hun bud efter Marie og tager op for at servere til Daniel Skjerns konfirmation.

Men hun ender på hospitalet, hvor hun sværger aldrig at tilgive Lauritz, og selvom hun ikke ved, hvorhen hun skulle rende fra ham, så lærer hun i stedet at maske silkestrømper op, så hun kan tjene penge derhjemme. 

Silkestrømper, hun ganske symbolsk altid har drømt om, men altid kun været på ydersiden af.

Hos fru Violet bliver det også tydeligere, at hun må af med lærer Andersen, og ved håndsrækningen fra sin elskede søn Arnold, der beder hende være gudmor til hans og konens lille Hansi, drager hun hastigt til Skælskør.

Ny yndlings replik i seriens sjoveste scene 
Det endelige opgør får vi dog hjemme hos familien Skjern, hvor Ingeborg ellers evigt dydigt udstår den besøgende faster Anna, der indremissionsk klager over både alkoholen, dansen, kjolerne og gaverne til Daniels konfirmation.

Selv når fasteren fortæller, at det havde været bedre, om Daniel havde haft sin rigtige mor, så spørger Ingeborg blot nysgerrigt til, hvad hun var for en kvinde.

Til sidst må både den troende Mads og den ellers så forsigtige Daniel byde fasteren imod, og stadig herefter overtaler helgenen Ingeborg sin mand til at vinke farvel ved toget.

Forinden skal faster Anna dog lige forbi Iben og Kristen i måske hele seriens morsommeste scene.

Den snedige Iben – der ellers drikker mere og mere og hellere vil hænge ud med børnene, som hun også deler musiksmag med – sender det fallerede ægtepar ud i småløgne om, hvorfor de ikke længere sover sammen, og da Kristen finder på en mindre dødelig sygdom end ønsket, ender hun selv med at dele dobbeltsengen med fasteren.

For som Kristen siger med min nye yndlingsreplik, der rammer vidunderligt nært:

»Jyder tager ikke på hotel, så længe de kender nogen, der har en ekstra madras.«

Kristens »gamle moster« Elisabeth har dog i stedet fundet sammen med den elskværdige læge, så Skjern-Varnæs-kærlighedsintrigerne står i kø forud for næste afsnit, efter også Ellen og Ulrik er blevet kærester.

Heldigvis skal jeg ikke længere forklares alting i 'Matador'.

I dagens afsnit får jeg i stedet lov at stykke millimeterpræcise detaljer sammen og bliver klogere på både kvinders kår og krigens komme.

Og så har jeg officielt fået en ny yndlingsreplik fra en af seriens absolut morsommeste scener.