Juleanmeldelse: Matador 4. december – Hvorfor må vi ikke se dét!?

Ej, den laver du ikke på mig, Lise Nørgaard!

Sådan har jeg det altså lidt, efter jeg har set fjerde episode af 'Matador'. For julehyggen består bestemt endnu, men jeg er altså lidt skuffet over to ting. 

Lad os starte med den første.

Tredje december fik vi at vide, at Ingeborg og Mads skulle giftes. Et fornuftsægteskab, men med en undertrykt kærlighed – eller hvad?

Fjerde december nøjes en intro med at fortælle os, at vores heltepar er blevet gift. 

I stedet handler det om Elisabeths forestående bryllup, men det er heldigvis ikke så dum en byttehandel.

Vi får da også stadig lov at se, hvordan det bare går strygende for det nye ægtepar. Ingeborg lukker aftaler om eneretter, og Mads udvider forretningen og får sin bror på besøg.

Men her kommer mit andet problem med dagens episode. 

For ligesom jeg påpegede, at Ingeborg og Mads ud af det blå bliver sjælefrænder, så står Elisabeth pludselig overfor at skulle giftes med en mand, hun – for mig at se – skulle have været på tre dates med, efter Mads hentede ham på stationen.

Kærligheden går åbenbart stærkt, når man slår sig ned i Korsbæk.

Måske netop derfor bliver jeg ved med at se igennem fingre med, at tidsperspektivet ikke altid bliver formidlet lige klart ud til seeren.

Jeg lader mig i stedet fortrylle af de små fortællegreb, som når vi ser Elisabeth, der ikke før nu har turdet fortælle sin intetanende familie om sin kommende mand, mens familien Skjern »vist ikke behøver at spørge med hvem« ægteskabet skal stå.

Men åh nej. Så lærer hun, at hendes bankuddannede forlovede låner penge ud! 

Og igen må vi ikke se det, vi helst vil, og i stedet får vi kun slutningen, hvor Elisabeth efter at have spillet klaver i mørke er på vej til Salzburg med lægen og obersten.

Man forstår ikke helt, hvorfor det med pengene er et problem for Elisabeth – måske fordi det udhuler hendes svoger, den gode bankdirektørs forretning? Altså ham, der lige blankt har indrømmet overfor hende, at han hellere skulle have giftet sig med hende end hendes søster?

På samme måde får vi – på mere diskret vis end det desværre altid er tilfældet – penslet ud, hvordan vennetjenester og falske forstillelser kan opretholde status i et samfund. 

Vi hører, hvordan både Albert Arnesen og bankdirektør Varnæs hviler sig på deres bedsteforældre og familiære bånd, men Varnæs er nu »ikke snobbet«, men derimod klar til at tage arbejdshandskerne på. Også overfor en kone, der gerne lader ham byde på sit maleri for syns skyld og som kaster sig i seng hver gang noget ikke går hendes vej. 

Samtidig ser vi både Mads Skjern blomstre og slå skår med stråmænd og tommelfingerregler om at kapitalisere på de jævnes stræben efter det fine.

Det er ikke alt, der bliver formidlet til os lige klart eller logisk – eller overhovedet – i 'Matador'. 

Men det er svært ikke at lade sig fortrylle af universet og karaktererne, som bliver endnu mere nuancerede, som december skrider frem. 

Og om ikke andet har vi fået en cliffhanger til næste afsnit: Skal Elisabeth have lægen – eller er hendes hjerte i virkeligheden hos Kristen?

Går det som med dagens afsnit, får vi sikkert bare at vide i morgen i introen, at hun er tilbage hos Mads Skjerns lillebror.