Ole Michelsen fortæller åbenhjertigt om de sidste gribende måneder med sin døende datter, Trine.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>De seneste syv år er Ole Michelsen gået døden langsomt i møde sammen med sin kræftsyge, 42-årige datter, Trine . Og de sidste par dage sad han ved hendes seng. Han sang for hende. Snakkede med hende. Om blomsterne på natbordet, om livet, om kærligheden.Men den nat, hun døde, sov han tungt.
- En sygeplejerske vækkede mig kl. halv tre fra en dyb drøm, mens jeg lå i en drømmeseng for fodenden af Trines seng:
»Din datter er død,« sagde hun varsomt.
- Lige i nuet var det rædselsfuldt. Især, fordi jeg havde haft på fornemmelsen hele dagen, at hun ville dø denne nat. Og så sov jeg alligevel fra selve dødsøjeblikket,« siger den tidligere Bogart-vært, filmeksperten Ole Michelsen, i dag åbenhjertigt til B.T.
LÆS MERE NEDEN FOR>/b>
Sang for Trine
Men bagefter var det en trøst for ham, at han få timer forinden havde haft en opblussen af kontakt med Trine .
Ved midnatstid sang han for sin datter, og sagde det, der skulle blive de sidste ord til hende, inden hun døde : »Sov godt Trine. Jeg er hos dig.«
Og det trøstede ham, at den professionelle sygeplejerske fortalte, at hun havde set til Trine hvert kvarter, mens han sov. Og at hun var gledet fredfyldt og stille ind i døden.
- Der var ingen smerter, ingen skrig, ingen angst, som jeg måske på forhånd havde frygtet efter at have set alt for mange film, siger han.
Tomrum
Den sidste tid blev til et smukt og intenst nærvær mellem far og datter. Ole og Trine spiste ofte sammen. Ind imellem så de en film eller gik små ture.
- På trods af omstændighederne grinede vi også meget både os to alene, men også sammen med de andre patienter og med Trines gæster. Der var en livskraft i mit samvær med hende, hvor jeg oplevede, at hun trods sin egen tilstand var i stand til at opmuntre andre, siger Ole Michelsen.
I dag føler han et tomrum. Savnet efter Trine er voldsomt.
- Jeg længes efter at ringe til hende, høre hendes dejlige stemme og fortælle hende, hvordan jeg har det, siger han.
Mistede sin mor
Da Trine Michelsen var lille, blev hendes mor revet fra hende ved at bilulykke allerede, da Trine kun var tre et halvt år. Hendes og Oles tilværelse blev blæst omkuld.
På det tidspunkt boede Ole sammen med familien i Paris, og vendte efter konens død sammen med Trine hjem til Danmark, bl.a. for at søge familiens støtte i sin nye situation som alenefar.
- Da Trine for syv år siden blev syg, stoppede jeg ved en tilfældighed samtidigt hos DR. Så havde jeg pludselig tiden og overskuddet til at være der for hende. Så havde jeg tiden - på samme måde, som en bedstefar har tid til sit barnebarn.
- Jeg oplevede en barnlighed, en renhed i vores samvær, som havde en kvalitet. Som en ring, der sluttede. Nu var der ikke mere bullshit tilbage kun enkelthed og nærvær, siger han.
Savnede kærligheden til en mand
Trine havde det sidste års tid accepteret sin skæbne. Hun lærte at leve i nuet. Og hun var glad, når hendes nære venner og familie var hos hende. Gennem måneder skiftedes nogle af dem til samme med Ole at være hos hende.
- Trine har oplevet meget kærlighed i sit liv. Til venner. Til familie. Men det var svært for hende at forlige sig med, at det ikke var lykkedes at skabe et varigt kærlighedsforhold til en mand. På samme måde har jeg heller ikke været en mester i at skabe en stærkt struktureret familie, siger Ole Mikkelsen.
Trine bragte ikke vreden og bitterheden over at være ramt af kræften med ind i den sidste fase. Hun levede en dag ad gangen på hospice-afdelingen på Håndværkerforeningens palliative plejehjem, hvor hun tilbragte tiden siden i sommer.
- Her ville hun gerne være. Længtes ikke andre steder hen. Hun nød de mange blomsterbuketter, og når vi arm i arm fandt de gule og grønne vaser, der passede til blomsterne, siger Ole Michelsen.
Jomfru Maria
- I hendes stue hang filmplakater på væggene, lyskædehjerter på snor fra loftet, en uundværlig Madonnafigur stod i vinduet og en billede af Jomfru Maria ved sengen. Trine havde sin tro ganske som jeg har det. Den tro bar igennem. Og til sidst glædede hun sig til at gense sin mor, som hun kun huskede svagt.
- Oppe hos hende, vil jeg smile ned til jer alle, sagde hun i en af de sidste samtaler med mig. Jeg tror, Trine er hos sin mor. Nu er hun ikke længere hos mig, og jeg må lære at leve uden hende og i stedet leve for alle de mennesker, alle de venner, som fylder min tilværelse med værdi.
- Jeg har altid været åben om de vigtigste ting i livet. I øjeblikket kan jeg ikke komme i tanker om noget vigtigere end Trines død. Derfor er det naturligt for mig at tale om det, siger Ole Michelsen.
