Vil du gerne undgå, at din nye bil bryder sammen midt ude på øde landevej? Så er der nu hjælp at hente. Ny, tysk statistik afslører nemlig, hvilke biler der oftest bryder sammen og får brug for autohjælp.

Det sker heldigvis ret sjældent for nyere biler. Men alligevel er der stor forskel fra de bedste biler til de dårligste modeller, viser tallene.

Se, om din model bryder ofte eller sjældent sammen.

Med Plus får du:

- Undgå bil-sammenbrud i vejkanten: Se de værste og bedste biler i fem klasser: Luksus-klassen, mikrobiler, minibiler, lille mellemklasse og stor mellemklasse/SUV

De testede biler:

Luksusklassen: Mercedes ML, Volvo S60/S70/S80V70, Mercedes E-Klasse, Audi A6, Audi A5, BMW-5Serie, BMW X5.

Mikrobiler: Kia Picanto, Smart Fortwo, Hyundai i10, Fiat 500, Peogot 107, Toyota Aygo, Citroen C1, VW Fox, Ford Ka, Renault Twingo, Fiat Panda.

Minibiler: Seat Ibiza/Cordoba; Honda Jazz, Toyota Yaris, Fiat Punto 3, Suzuki Swift, Ford Fusion, VW Polo, Mitsubishi Colt, Opel Meriva, Skoda Roomster, Opel Corsa, Ford Fiesta, Citroen C3, Nissan Micra, Skoda Fabia, BMW Mini, Peugeot 207, Nissan Note, Mazda2, Renault Clio, Mercedes A-klasse.

Lille Mellemklasse: Hyundai i10, Renault Kangoo, Honda Civic 1, Kia Cee`d 2, Ford Focus 3, Ford C-Max 4, Opel Zafira 4, Toyota Verso 4, VW Touran 4, Opel Astra 5, Mazda 5 5, Citroen Berlingo 5, Peugeot 308 5, Toyota Auris 5, VW Caddy 5, Mazda 3 5, Renault Megane 5

Stor mellemklasse: Ford S-Max, Mazda 6, Ford Mondeo, VW Sharan, Skoda Octavia, Ford Kuga, Toyota RAV 4, Toyota Avensis, VW Passat, BMW X3, Mercedes C-Klasse, BMW 3-Serie, Audi A4, Nissan Qashqai


Et er at finde fejl på bilen under værkstedsbesøg. Noget andet at stå på landevejen med en »død« bil. Det sker heldigvis ret sjældent for nyere biler. Men alligevel er der stor forskel fra de bedste til de dårligste bilmodeller, viser en autohjælps-statistik fra FDM’s tyske søsterårganisation ADAC.

Tallene bygger på 4,3 mill. udrykninger og gælder biler i årgangene 2005 til 2010.

For overskuelighedens skyld – og fordi mange af de ældre bilmodeller ikke produceres mere – har vi koncenteret os om de tre nyeste årgange. 2011 kan naturligvis endnu ikke opgøres.

Tyske nedbrud

For mikro-bilernes vedkommende er to latinske bilmodeller – Fiat Panda og Renault Twingo – alene om at opnå topkarakteren seks stjerner svarende til topkarakteren to stjerner for hver af de tre årgange.

De to bilmodellers evne til at undgå nedbrud sættes yderligere i relief af, at også fire år gamle Panda’er og Twingo’er opnår de maksimale to stjerner.

Tyske biler af denne størrelse har flere nedbrud. Tyske Smart Fortwo er den ringeste af alle med såkaldt »negative« stjerner for alle modeller ældre end 2009. 2008-modellen scorer endda to negative stjerner, der er den absolutte bundplacering for en årgang.

Germansk revanche

Blandt de lidt større mini-biler opnår fem modeller de maksimale seks stjerner. Heraf kun en tysk bil – BMW 1-serie. Som Peugeot 207 får den også topkarakter for de fire år gamle biler.

Renault Clio og Mazda2 kommer ud med de seks maksimale stjerner for årgangene 2008 til 2010. I den lille mellemklasse tager tyskerne revanche. Fire »germanere« får topkarakteren to stjerner for hver eneste årgang fra 2005 til 2010. Det er BMW 1. Audi A3, samt Mercedes A- og B-lklasse. I alt seks bilmodeller klarer topkarakter i vor treårige periode.

De to sidste er produkter fra VW-koncernen: VW Golf/Bora og Seat Leon/Toledo. Små holder bedre I den store mellemklasse, inkl. SUV-biler, er der total tysk dominans. BMW X3, BMW 3 og Mercedes C-klasse gør rent bord med de maksimale to stjerner for hver eneste årgang siden 2005.

Audi A4 klarer topkarakter for alle årgange fra 2006, mens Nissan Qashqai er eneste ikke tyske bil med topkarakter fra 2007 og frem.

Generelt har mindre biler færre sammenbrud end større. Den gennemsnitslige samlede scoring for de tre nyeste mikrobils-årgange er 4,7 stjerner. I minibils-klassen er det 4,45 stjerner og i begge mellemklasserne 4,27 stjerner. Her kan du se, hvordan 80 bilmodeller, der alle blev solgt som nye i Danmark i årene 2008, 2009 og 2010, klarer sig.

For at se hele testen i stor opløsning, skal du trykke på 'Se stort billede' nedenfor

Foto: B.T. Grafik
Vis mere