Hvis Ole Sohn er blevet klogere bør han undskylde

Løkke: Vi mangler det endelige opgør med kommunismen

Statsministerens ugentlige pressem¿de.

Statsministerens ugentlige pressem¿de. Lars L¿kke Rasmussen (Foto: Casper Christoffersen) Se stort billede

Statsministeren ønsker et opgør med kommunismen. Han siger også, at SF's Ole Sohn ikke skal undskylde sin kommunistiske fortid, medmindre han er blevet klogere.

Kommunismen har mindst lige så mange liv på samvittigheden som nazismen, og derfor er det rimeligt at tage et opgør med kommunismen, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Vi har taget et historisk opgør med nazismen, vi mangler på mange måder at tage et tilsvarende opgør med kommunismen, siger han.

Statsministeren reagerer på en opfordring fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, der har krævet, at SF's gruppeformand, Ole Sohn, undskylder sin kommunistiske fortid, hvis han en dag bliver minister.

Søren Espersen har også sammenlignet Ole Sohn med den danske nazifører Fritz Clausen. Lars Løkke Rasmussen vil ikke kommentere sammenligningen, og han vil ikke afgøre, om Ole Sohn skal sige undskyld.

- Jeg skal ikke gå og blande mig i, om de skal sige undskyld. Hvis man er blevet klogere, så er det vel rimeligt at få det formuleret. Hvis man ikke er blevet klogere og ikke synes, at der er noget at undskylde, så skal man selvfølgelig lade være, siger han.

Tidligere har Lars Løkke Rasmussens forgænger Anders Fogh Rasmussen gjort op med samarbejdspolitikken med nazisterne under besættelsen. Et opgør der siden blev beskrevet som unuanceret og ekstremt.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: