Sagen om SKATs kritisable behandling af en række borgere rykker nu for første gang ind i hjertet af Skatteministeriet.

Nye oplysninger tyder på, at jurister i Skatteministeriet har givet Folketinget forkerte eller misvisende information om SKATs forsøg på at tvinge landets teleselskaber til at udlevere følsomme oplysninger om deres kunders brug af telefon, og at jurister i Skatteministeriet reelt ikke aner, hvorvidt SKAT overhovedet handler lovligt.

Det skriver BT mandag.

BT har de seneste dage beskrevet, hvordan SKAT i en række sager, uden kendelse fra en dommer, har forsøgt at tvinge landets teleselskaber til at udlevere oplysninger om hvilke lande telekunder har opholdt sig i på bestemte tidspunkter, eller hvem de har ringet til eller modtaget opkald fra. Skulle politiet have samme oplysninger, ville det kræve en dommerkendelse - og en sådan kan politiet kun få, hvis den person, der undersøges, er mistænkt for at have begået en forbrydelse, der kan give mindst seks års fængsel.

Både SKAT og Skatteministeriet fastslår imidlertid, at SKAT fuldt lovligt kan gå endnu længere. Efter reglerne i terrorlovgivningen er teleselskaberne forpligtet til at registrere og gemme oplysninger om, præcis hvor kunder med en - tændt - mobiltelefon opholder sig, hvert minut døgnet rundt. Vores mobiltelefoner er koblet på bestemte master, og derfor kan hver enkelts position afsløres med stor nøjagtighed ved brug af netop de såkaldte ‘masteoplysninger.’

Tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har to gange - den 6. marts 2012 og 15. oktober 2012 - meddelt Folketinget, at ‘det vil som udgangspunkt ikke være relevant at forlange oplysninger om, hvor i Danmark telefonen præcis er benyttet (masteoplysninger) [...] men hvis sådanne oplysninger i en given situation er væsentlige for skatteligningen, kan de også forlanges’ i henhold til skattekontrolloven, hvoraf det fremgår, at alle oplysninger, der er ‘væsentlige’ for skatteligningen skal udleveres. ‘Masteoplysningerne’ gemmes af teleselskaberne efter reglerne i Justitsministeriets såkaldte ‘logningsbekendtgørelse’ fra 2006, der er indført efter krav fra EU som et led i bekæmpelsen af terror.

Problemet er blot, at Skatteministeriet selv i et brev til Justitsministeriet har erkendt, at det slet ikke er undersøgt, hvorvidt skattemyndighederne overhovedet har hjemmel - lov - til at indhente masteoplysninger.

Justitsministeriet offentliggjorde i december 2012 en rapport om logningsreglerne.

Heraf citerer juristerne fra Justitsministeriet et svar fra kollegerne i Skatteministeriet, hvoraf det fremgår, at ‘det er usandsynligt, at SKAT skulle få behov for at indhente oplysninger registreret i henhold til logningsbekendtgørelsen. Efter det oplyste har Skatteministeriet ikke taget stilling til, om sådanne oplysninger i givet fald ville kunne indhentes med hjemmel i skattekontrollovens § 8D.’

BT har bedt Skatteministeriet svar på, hvorfor det i svar til Folketinget hævder, at SKAT har fuld ret til at bede om masteoplysninger - og i brev til Justitsministeriet siger, at det ikke ‘har taget stilling til’ om SKAT overhovedet lovligt kan indhente disse oplysninger, men ministeriet ønsker ikke at besvare spørgsmål om sagen.

Ekspert i it- og teleret ved Aalborg Universitet, professor, ph.d. Søren Sandfeld Jakobsen, siger:

- Jeg vil tro, at forklaringen er, at Skatteministeriet er usikre på, hvilke regler, der gælder. De to svar til Folketinget kommer før svaret til Justitsministeriet, så måske er der sket det, at juristerne i Skatteministeriet har studeret sagen lidt nærmere og - klogeligt - har gjort retræte. Man kan nok mene, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Skatteministeriet for år tilbage, før SKAT kastede sig ud at kræve teleoplysninger af selskaberne, havde sat sig ned og vurderet retsgrundlaget i samarbejde med andre ministerier, der har et mere kendskab til for eksempel EU-reglerne på området, siger han.

Sandfeld Jakobsen har de seneste dage i BT gjort det klart, at SKAT efter hans vurdering ikke har ret til at få udleveret teleoplysninger, hverken oplysninger om, hvilket land en person har opholdt sig i på bestemte datoer; oplysninger om, hvem de pågældende har ringet til eller modtaget opkald fra, og ‘slet, slet ikke’ de såkaldte masteoplysninger, der afslører, præcis hvor enhver har opholdt sig på hvilket som helst tidspunkt.

Det fremgår, siger professor Sandfeld Jakobsen, af EUs såkaldte e-persondatadirektiv - der fastlægger reglerne for, hvordan teleoplysninger skal beskyttes - at teleoplysninger skal beskyttes og hemmeligholdes, og alene kan udleveres til myndigheder, hvis det sker af hensyn til ‘statens sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgelse i straffesager.’ Og det gælder ikke ‘almindelige skattesager, uanset hvad der står i skattekontrolloven,’ siger professor Søren Sandfeld Jakobsen.

Allerede i 1995 - før mobiltelefoner var almindelige - indførte EU et direktiv om beskyttelse af personoplysninger, der som udgangspunkt fastslår, at personlige oplysninger om borgerne skal beskyttes og ikke må udleveres til myndighederne, men disse regler indeholdt en undtagelse om, at hvis det var til brug for skatteligning, måtte borgerne acceptere, at personlige og følsomme oplysninger alligevel kunne udleveres.

Af artikel 13 i direktivet fremgår det, at medlemsstaterne kan indføre undtagelser fra de strenge krav om beskyttelse af personoplysninger, hvis det gælder “skatteanliggender.”

I 2002 fulgte så et nyt direktiv, der har til formål at beskytte de millionvis af oplysninger, der findes ‘i den elektroniske kommunikationssektor’, altså oplysninger om blandt andet mobil- og databrug. Her har EU fjernet undtagelsen om, at den strenge beskyttelse ikke gælder ‘skatteanliggender’ - oplysningerne kan nu kun udleveres, hvis det sker for at opklare alvorlige forbrydelser.

- Efter min vurdering har EU med dette helt konkret taget stilling til, at ‘skatteanliggender’, altså skattekontrol og ligning, ikke er så vigtigt for et medlemsland, at det kan berettige, at der sker brud på dét, der er direktivets helt afgørende udgangspunkt: Nemlig at mobildata skal beskyttes og hemmeligholdes, siger Søren Sandfeld Jakobsen.