Den nye super-sportsvogn blev revet væk, selv om prisen ligger på én mio. euro. Med et produktionstal på blot 20 enheder og en pris på én mio. euro før moms m.m. er Lamborghini Reventón et særdeles eksklusiv stykke automobil. Men alle 20 er solgt, og køberne, der alle ønsker at være anonyme, kan nu glæde sig over at være ejer af en supersportsvogn med V12-motor, 650 hk og en topfart på 340 km/t.

Kun ganske få får dog lov til at strække ud, da de fleste er indkøbt som investerings- eller samlerobjekt.