Syv en halv måned efter sin søns tragiske død konfronteres faren til Otto Warmbier med det nordkoreanske regime, der torturerede og holdt den amerikanske udvekslingsstudent fanget.

Det sker i forbindelse med fredagens OL-åbningsceremoni, hvor Fred Warmbier vil være til stede.

Ifølge Washington Post er han inviteret med som gæst af USAs vicepræsident, Mike Pence, der er på rundrejse i Asien og slutter turen af med at besøge OL-byen Pyeongchang.

»Vi vil ikke lade Nordkoreas propaganda-maskine kapre OLs budskab. Videpræsidenten vil minde verden om, at alt, hvad Nordkorea vil foretage sig under OL vil være et maskespil, der skal dække over den virkelige underkastelse af folket i Nordkorea,« har Mike Pences kommunikationsdirektør, Jarrod Agen, sagt. Øverst i artiklen kan du se den amerikanske præsident, Donald Trump, tale til Otto Warmbiers forældre og fordømme Nordkorea

Dramaet om Otto Warmbier fik en trist ende i juni sidste år, da den 22-årige amerikanske studerende døde kort efter hjemkomsten til USA fra Nordkorea. Her var han blev idømt 15 års straffearbejde for at have stjålet en propaganda-plakat.

Noget Otto Warmbier tilstod på et stort anlagt pressemøde i Nordkorea.

Otto Warmbier tilstår på et pressmøde.
Otto Warmbier tilstår på et pressmøde. Foto: KCNA KCNA
Vis mere

Den unge amerikaner nåede kun at afsone 15 måneder, inden han blev sendt retur til USA.

Han var på det tidspunkt i koma og svært hjerneskadet. Ifølge den nordkoreanske forklaring på grund af sygdom og botulisme.

Ifølge amerikanske oplysninger skulle Otto Warmbier være blevet torturet under sit fangeskab.

»Otto var klippet helt korthåret. Han havde slanger ud af næsen. Han stirrede blankt ud i luften og vred sig voldsomt rundt. Han var blind. Han var døv. Da vi kiggede på ham og forsøgte at trøste ham, så det ud til, at en eller anden havde taget en tang og ommøbleret tænderne i undermunden,« som faren Fred Warmbier efterfølgende forklarede.

Få dage efter ankomsten til USA døde Otto Warmbier af sine skader.

Otto Warmbier kommer hjem fra Nordkorea.
Otto Warmbier kommer hjem fra Nordkorea. Foto: BRYAN WOOLSTON
Vis mere

Otto Warmbiers begravelse.
Otto Warmbiers begravelse. Foto: BILL PUGLIANO
Vis mere

Nu rejser faren altså til den koreanske halvø, når OL i Sydkorea åbner, og her kan han risikere at møde folkene fra det land, der

Her vil der også være repræsentanter for det nordkoreanske regime. Lillesøsteren til landets leder, Kim Jong-Un, vil således være til stede i skikkelse af Kim Yo-Jong. Hun vil overvære åbningsceremonien.

Det er første gang nogensinde, at en medlem af Kim-familien besøger Sydkorea, siden de kom til magten i 1948.

Kim Yo-Jong skulle samtidig være en af Kim Jong-Uns mest betroede støtter.

Søster og bror: Kim Yo-Jong og Kim Jong-Un (th.).
Søster og bror: Kim Yo-Jong og Kim Jong-Un (th.). Foto: KCNA
Vis mere

Det siger lidt om, hvor stor vægt man i det omstridte land lægger på det forestående vinter-OL.

Her vil Syd- og Nordkorea til åbningsceremonien gå ind på stadion under samme flag.

Desuden stiller de to nabolande op med et fælles kvinde-ishockeyhold.

OL løber fra 9.-25. februar.