Når vinter-OL begynder om bare tre dage sker det med en storslået åbningsceremoni på det olympiske stadion i Pyeongchang. 16 dage senere siger den sydkoreanske by farvel med en afslutningsceremoni samme sted.
Og det er med at nyde den særprægede, femkantede arena.
For når det samme har gentaget sig i marts ved para-vinter-OL – en åbnings- og en afslutningsceremoni – så er det helt slut.
Efter kun at have været taget i brug sølle fire gange bliver det olympiske stadion revet ned. Selv om prisen på byggeriet lå på lige omkring en halv milliard kroner. Det olympiske stadion skal ikke bruges til en eneste konkurrence.
Læs også: Dansk sportsstjernes nye drømmejob: Bliver vært på populært DR-program
Som den svenske Eurosport-kommentator Andreas Selliaas siger til Dagbladet:
»Det kan skyldes, at valget af OL-beliggenhed er baseret på fejlagtige præmisser. Og at der ikke findes nogen interesse for vintersport i området – og det vil der heller ikke gøre i fremtiden.«
Se det olympiske stadion herunder:
Der er plads til 35.000 tilskuere på det olympiske stadion. Der bor 40.000 indbyggere i Peyongchang, hvilket kunne indikere, at eksistensgrundlaget for stadionet ikke ser ud til at være til stede.
Og arrangørerne vil ikke have stadion stående som et spøgelsesstadion, der aldrig bliver brugt.
I det hele taget er udgifterne til det forestående vinter-OL eksploderet. De kan ende med at blive mere end fordoblet i forhold til det oprindelige budget. Ikke mindst fordi seks olympiske anlæg til konkurrencer skulle bygges fra grunden. Sammen med et udvidet vejnet.
Læs også: Usikker på Wozniacki: 'Vi vil ikke forhaste det'
»De har brugt en frygtelig stor sum penge på ting, der ikke skal bruges efter OL,« som Andreas Selliaas siger til Dagbladet.
Som det ser ud hænger provinsen Gangwon, hvor Peyonchang ligger, på alle de økonomiske problemerne selv.
Det var nemlig ikke den sydkoreanske stat, der gav et bud på at blive vært for vinter-OL. Det var provinsen, og staten vil angiveligt ikke træde til med økonomiske hjælp for dermed at smøre regningen ud på hele den sydkoreanske befolkning.
OL i Peyongchang afvikles 9.-25- februar.