En undersøgelse fra USA viser, at kvindelige skuespillere har det fint med deres erhverv.

Kvindelige porno-skuespillere nyder sex mere og har mere selvrespekt, positive følelser, social støtte og seksuel tilfredsstillelse end en tilfældig sammenlignelig gruppe kvinder. De oplever heller ikke mere sexvold og -chikane.

Det konkluderer en undersøgelse i Journal for Sex Research, der refereres i netavisen The Daily Beast.

Helene-Marie

Strip fra KB-hallen i København efter pornografiens frigivelse i Danmark 1969.

Forfatteren til artiklen, Alex Heigl, skriver, at problemet er samfundets holdning til porno:

- I årevis har folk hæftet negative fordomme på porno-skuespillere; en undersøgelse fra 2001 viser, at de fleste mennesker mente, at de kvindelige skuespillerne i højere grad end de mandlige kom fra dysfunktionelle familier. Det var først, da pornografien kom på nettet, at en mere nuanceret opfattelse bredte sig.

porno

Alex Heigl skriver, at en række kvindelige pornoskuespillere er højtuddannede og begavede, og at de fleste skuespillerinder hverken er tvunget til jobbet eller skadet, og at de fleste blot er ganske normale mennesker.

Heigl peger på, at de gamle "feminister" har et stærkt negativt syn på pornografi, og at de ser al pornografi som udtryk for voldtægt og kønslig ulighed.