Sunde og nærende madpakker. De fleste forældre vil gerne, at deres små poders madpakker helst skal strutte af sundhed. Men i praksis er det ikke altid så let at føre ud i livet.

En australsk mor fik sig noget af en overraskelse, da hun fandt en kritisk seddel i sit barns madpakke. Det skriver det britiske medie The Mirror.

Da hendes treårige barn kom hjem fra børnehave, havde barnet lærer sendt en løftet pegefinger retur. Læreren havde lagt en lille seddel i madpakken, hvor hun bad moderen om at smøre sundere madpakker fremover.

'Dit barn havde en chokolade skive fra den røde kategori i dag. Vær sød at vælge sundere alternativer for dit barn,' stod der på sedlen med rød skrift og en sur smiley.

Opslaget er postet på Facebook af australieren Melinda Tankard Reist, som skriver, at det var hendes veninde, der fik sedlen med hjem fra skole. Heraf fremgår det, at den mor, der var skyldig en reprimanden fra læreren, har otte sunde og raske børn..

'Jeg sagde til hende, at hun skulle putte to skiver i i morgen og sige, de skulle blande sig udenom,' skriver hun blandt andet i følgeteksten til opslaget.