En indisk landmand tog barbariske metoder i brug, da han opdagede, at hans kone havde været sammen med en anden mand.

38-årige Narayan Singh er blevet anklaget med mord, efter han gik til angreb på sin 28-årige kone, Sarita, med et sværd midt på en mark i landsbyen Ghareli i Ingoria i Indien. Han huggede hovedet af hende.

Det skriver det britiske medie Metro.

Skræmte vidner har berettet, at de har set manden marchere hen til den nærmeste politistation med hans afdøde kones afhuggede hovedet i hænderne. Angiveligt fordi, han ville forklare ordensmagten, hvorfor han havde set sig nødsaget til at dræbe hende.

»Min kone have brudt min tillid. Det er grunden til, at jeg huggede hovedet af hende. Jeg havde advaret hende to gange før, men hun ville ikke ændre sig,« forklarede Narayan Singh ifølge Metro.

Manden er blevet fængslet og bliver stillet for en dommer om to uger.

En lokal efterforskningsleder, Vijay Khatri, fortæller, at Narayan Singh huggede hovedet af sin kone i et raserianfald.

»Narayan Singh tvivlede på sin kones karakter - at hun havde en udenomsægteskabelig affære med en anden mand. Den 30. januar tog han sin kone i akten med sin elsker, og i et vredesrus huggede han hovedet af hende. I desillusion gik han derefter rundt i gaderne med hendes hoved i sin hånd,« siger han.