Når havets snedige ulve er på jagt, kan selv verdens største dyr ikke vide sig sikker.
Det oplevede en gruppe havturister cirka 20 kilometer ud for den australske kyst, da en sjælden og makaber scene udspillede sig lige for øjnene af dem.
Her indledte cirka 75 spækhuggere en langstrakt udmattelsesjagt på en 15-16 meter lang blåhval.
»Spækhuggerne er godt nok kendt som havets ulve, men det hører altså til sjældenhederne, at de går efter så stort et bytte,« siger Rune Kristiansen, der er Kattegatcentrets havekspert og kurator, som har set de spektakulære scener på en video.
Normalt er blåhvalen nemlig både for stor og hurtig til at gå igennem en spækhuggers cost-benefit analyse.
»Altså hvor meget energi skal de bruge på at nedlægge byttet, i forhold til hvor meget de får ud af det,« forklarer han.
I modsætning til for eksempel en hvidhaj, der kun tænker på sig selv, er spækhuggeren et social intelligent havdyr, der jager sammen og deler byttet.
Men det bliver som regel inden for familien, der består af 6-12 spækhuggere. Her er det familiens overhoved - en hun - der styrer og bestemmer familiens jagtstrategi.
»Det specielle her, er at fem-seks familier er gået sammen om at jage et bytte,« siger Rune Kristiansen.
På videoen kan man se, hvordan de fem-seks spækhuggerfamilier i tre timer på skift jagter blåhvalen.
»Blåhvalen svømmer hurtigt, så når én familie bliver træt, lægger familien sig ned på hjul - ligesom i cykelsporten - og venter på at det igen bliver deres tur til at angribe,« siger Rune Kristiansen.
Nogle af de angribende spækhuggere svømmer ind i blåhvalen og stanger på den måde dyret, så det får indre blødninger. Andre forhindrer blåhvalen i at komme op til overfladen og trække luft ved at kaste sig på ryggen af den. Mens de sidste bider sig fast i den store hvals kæbe.
»Det er en frustrerende og pinefuld affære for den blåhval, de tre timer det har foregået. Men sådan er naturen,« siger Rune Kristiansen, som sammenligner det med ikoniske optagelser fra landjorden, hvor en ulveflok nedlægger en stor elg i Yellowstone Nationalpark.
»Det er brutalt at se på, men sådan en jagt er helt unikke optagelser. Og i forhold til landjorden er havet endnu mere utilgængeligt. Firmaet, der står for hvalsafari i området, har fortalt, at de kun har set det to gange før i 2019. Så det hører altså til sjældenhederne,« siger han.
Spækhuggeren er som den største delfinart et både socialt og intelligent havdyr. Det kommer især til udtryk i deres udspekulerede jagtmetoder, hvor hver familie har specialiseret sig i en teknik.
På den sydlige halvkugle har nogle spækhuggere udviklet en særlig teknikken ‘beaching’. I fuld fart kaster de sig ind over stranden, hvor intetanende søløver soler sig. Og når de så har fået fat i en søløver, vrikker de sig tilbage i vandet igen.
»Det er jo forbundet med en kæmpe risiko for at komme til skade eller ikke kunne komme tilbage i vandet igen,« siger Rune Kristiansen.
Nordpå er det sæler på isflager, der bliver udsat for spækhuggerens udspekulerede jagtteknikker.
Med synkrone slag med halen, får de sendt en bølge ind over isflagen, der skyller sælen ud i vandet.
»Og som i et bagholdsangreb ligger en anden spækhugger klar til at fange byttet, som de så deler,« siger han.
Det særlige jagtteknikker bliver som regel i familien. Men inden for familien bliver de lært videre til nye generationer.
»Det kan man også se på videoen, hvor ungerne er med tæt på uden på nogen måde at deltage i jagten. De er ved at lære,« siger Rune Kristiansen.
