Den tidligere landsholdsspiller Jakob Poulsen er tilbage i FC Midtjylland efter sit eventyr i rigmandsklubben AS Monaco.
Men hvorfor forlade en utvivlsomt gylden fodboldkontrakt under solen ved Middelhavet for at komme hjem til en sikkert markant ringere løn og bidende koldt vintervejr?
Spilletid, naturligvis. Poulsen vil på græs på et højere niveau end Monacos reservehold.
- Jeg har været frustreret længe. Jeg savnede at være en del af noget, sagde han fredag på et pressemøde i MCH Arena i Herning.
Det er også mere end et år siden, at 30-årige Jakob Poulsen optrådte i en ligakamp i Frankrig. Han bekræfter, at han har taget et løndyk, uden at han vil konkretisere tallene.
- Men I kan nok også selv regne ud, at jeg tjener en helt anden løn nu, sagde han.
Penge skulle der stadig til, før det kunne være attraktivt, og det havde næppe fungeret, hvis ikke Monaco har givet Jakob Poulsen lidt penge med. FC Midtjylland har sikret den sidste del af aftalen med midtbanespilleren helt frem til 2018 takket være en ny sponsormodel.
Da FCMs bestyrelse kort før jul blev bekendt med, at der kunne være en mulighed for at hente en frustreret Jakob Poulsen hjem, trommede man i erhvervsklubben tolv virksomhedsledere sammen og skaffede dér pengene til at sikre transferen.
Og dermed en helt ny model for indkøb i FC Midtjylland. De 12 sponsorer køber sig til en række eksponeringer, men de har ingen andele i Jakob Poulsen ved et eventuelt videresalg. FCMs ordførende direktør, Claus Steinlein, kalder det mere velgørenhed end en investering fra de tolv sponsorer. Det tog kun en uge at skaffe pengene, og siden har man reelt bare ventet på en underskrift og en bankoverførsel.
- Jeg har glædet mig vildt meget til at komme hjem. Jeg har seriøst ikke kunnet sove de sidste par nætter, fordi jeg glædede mig. Det kørte fint økonomisk i Monaco, og jeg var glad for holdkammeraterne og for klubben. Men jeg skulle spille fodbold på et højt niveau igen, sagde Jakob Poulsen, som ikke kunne bekræfte oplysninger om, at tre andre danske klubber også forhørte sig i Monaco - både Esbjerg, Brøndby og FCK ifølge BTs oplysninger.
- FCM var det eneste konkrete tilbud, jeg havde. Og det var også det eneste, jeg ville. Jeg er glad for klubben, og jeg har altid følt mig godt behandlet og følt mig hjemme her. Men jeg kommer også med ambitioner. Jeg vil vinde et mesterskab. Og jeg vil spille i Champions League. Jeg mener, der er en chance for at det kan ske her. Jeg kommer altså hjem på grund af de sportslige udfordringer. Der er en fremtid her, sagde han og forklarede, hvordan landsholdet ikke umiddelbart er i tankerne. Det kommer, hvis det kommer.
- Jeg synes, FCM har en god trup. Holdet er især defensivt blevet stærkere. Det ser man nemt. Jeg håber, jeg igen kan blive en bærende kraft. Score mål og lave assists.
Jakob Poulsen: Derfor blev det FCM

kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Du må eje
det her nu
Du må eje
det her nu
Du må eje
det her nu

shoppingtips med reklamelinks
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
Voldsom ulykke
Nyt om
tilstand
Nyt om
tilstand
Nyt om
tilstand