En ung kvinde oplever problemer med sex, hun ikke troede var normalt i sin alder.

Hvis du vil skrive til B.T.s sexbrevkasse, så kan du gøre det helt anonymt til sexbrevkassen@bt.dk. Skriv blot din alder og køn, så svarer vores eksperter.

Er jeg unormal?

Kære Joan
Jeg har været i forhold i fem år og har i perioder ikke lyst til sex, men mine nyforelskede veninder har sex konstant, føler jeg. Er det normalt, når vi er så unge, at opleve en lav sexlyst? Og er det normalt, at jeg hele tiden sammenligner mig med mine veninder? Kan min kæreste og jeg gøre noget?

Hilsen Sarah 22 (se svaret under billedet).

Joan Ørting er sexolog, foredragsholder, brevkasseredaktør, forfatter og tidligere tv-vært. I dag bor hun langt ude på landet på Langeland.
Joan Ørting er sexolog, foredragsholder, brevkasseredaktør, forfatter og tidligere tv-vært. I dag bor hun langt ude på landet på Langeland. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Det handler slet ikke om alder

Det er lidt ligesom rosen og tulipanen, der sammenligner sig og tænker: 'Gid, jeg var tulipanen.' Du ser på dine veninder og tænker: 'Nej, hvor de nyder livet. Der er gang i den og fest i deres liv.' Det lyder, som om du mangler nydelse i livet. Du har en dejlig kæreste, som du har været sammen med i fem år, men nu springer dine veninder så ud i at blive nyforelskede og liderlige, og den lyst, de bærer, den mangler du.

Men hvad er en lav sexlyst? Er det to gange om ugen? Er det en gang hver anden måned? Men du skal ikke fokusere så meget på, om det er normalt i din alder. For den kan ske i alle aldre. Det handler om, om du samler på nydelse, og det hele ikke går op i praktik i jeres forhold.

Hvis du har fået et for praktisk forhold til din partner, eller fokus på at præstere karrieremæssigt, så glemmer man at nyde, og så bliver det også sværere at få orgasme og blive liderlig. Men I kan sagtens gøre noget. Hold en date med god vin, en smuk gåtur, sig smukke ting til hinanden, spis noget lækker mad og giv hinanden massage, hvor I ikke snakker om alt muligt praktisk i hverdagen.

Oparbejd den der nydelse, for hvis din bund af nydelse er der, så glider det af sig selv, og du får meget lettere ved at få orgasme. Du skal ryste posen med din partner og holde en såkaldt PUST-samtale (partnerudviklingssamtale) i stedet for den klassiske MUS-samtale.

Prøv det hver fredag aften i en måned i en time, og spørg hinanden: 'Hvordan, synes du, jeg har været for dig som partner denne her uge, hvordan har jeg været som sexpartner, har du et ønske til mig, som jeg kunne have fokus på næste uge?' Se, om ikke det ændrer jeres tilknytning og evnen til nydelse i jeres forhold. Det vil jeg i øvrigt anbefale de fleste par.