Selv om ledelsen i Region Midtjylland har ansvaret for to sundhedsskandaler, har den fået udbetalt millioner i bonus – i modsætning til landets fire øvrige regioner.

Når kirurgerne endelig fik kræftpatienterne på operationsbordet, havde sygdommen spredt sig så meget, at en operation var nyttesløs.

En overlæge beskrev, hvordan han kunne mærke, at det var for sent, når han åbnede patienten. Kræften var som små riskorn, der dækkede de indre organer.

Skandalen begyndte at rulle i begyndelsen af 2023, da DR kunne fortælle, at 313 alvorligt syge kræftpatienter havde ventet for længe på en operation.

Men advarselslamperne blinkede rødt i hele 2022, hvor direktionen flere gange blev advaret om, at der var alvorlige problemer på kræftområdet.

Og i årene før udspillede et lignende scenarie sig på den karkirurgiske afdeling på samme hospital.

Behandlinger, som kunne forebygge, at patienter skulle have amputeret deres ben, kom for sent i gang.

Og skaden var uoprettelig.

47 patienter årligt har ifølge regionens egen undersøgelse fået amputeret ben, selv om det muligvis kunne være undgået.

Begge sager har udspillet sig i Region Midtjylland de senere år, i begge sager var ledelsen advaret, og i begge sager har besparelser været en del af forklaringen på, at patienter har lidt skade.

Ledelsen i Region Midt har dog ikke sparet sammenlignet med landets øvrige regioner.

En gennemgang, som B.T. har foretaget af udbetalt løn og bonusser i landets fem regioner til den øverste ledelse i perioden juli 2019 til august 2022, viser, at Region Midt udbetalte langt større bonusser til koncernledelsen og direktionen end i resten af landet.

25 ud af 33 personer i ledelsen i Region Midt modtog samlet 2,5 millioner kroner i bonusser i perioden, mens samme ledelseslag i Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden fik henholdsvis 72.000, 32.000, 30.000 og 30.607 kroner.

Forvaltningsekspert og professor ved Roskilde Universitet Bent Greve undrer sig over, at der konsekvent udbetales bonusser til så mange i Region Midtjylland.

»Normalt vil man udbetale bonusser, hvis man har gjort noget særligt eller noget overraskende, og det virker bemærkelsesværdigt, at så mange skulle have overperformet i ledelsen i Region Midt over så lang tid.«

Han kalder de bonusser, som de andre regioner udbetaler i forbindelse med eksempelvis et jubilæum, fuldstændig efter bogen.

»Det er helt uproblematisk.«

Medlem af regionsrådet for Venstre Anders G. Christensen undrer sig også over, at bonusudbetalingerne i Region Midt adskiller sig så markant fra de andre regioner.

»Vi skal ikke være dem, der har de laveste lønninger i Region Midt, men vi skal heller ikke være lønførende, så det er da noget, jeg vil interessere mig for,« siger han.

»Hvis der er en anden lønstruktur i de andre regioner, så skal vi ind og se på det.«

B.T. har bedt Region Midt om et interview om, hvorfor der er udbetalt så mange bonusser til ledelsen de senere år sammenlignet med de øvrige regioner, og hvad bonusserne er givet for.

Regionen er ikke stillet op til interview, men oplyser i en mail, at de løbende foretager benchmark med lønniveauerne for tilsvarende stillinger i de øvrige regioner.

»Der er intet der tyder på, at Region Midtjyllands lønniveauer inklusive engangsbeløb er afvigende i forhold til de øvrige regioner,« skriver regionens pressetjeneste.

De oplyser også, at Region Midtjylland indtil 31. december 2019 havde en løbende aftale om resultatløn for koncernledelsen, men at den aftale er ophørt fra 2020 og frem.

I december 2021 blev der ved de årlige lønforhandlinger udbetalt engangsbeløb til koncernledelsen for en ekstraordinær indsats i forbindelse med covid-19-epidemien, og så er der bonusser som dækker over honorering for særlige indsatser – eksempelvis i forbindelse på vakancer, andet fravær, særlige projekter eller opgaver, oplyser regionen.

Du kan se hele det skriftlige svar i boksen herunde.

B.T. har også spurgt formanden for Region Midt, Anders Kühnau (S), om, hvad han tænker om de mange bonusser, og om at de er givet til en ledelse, der var blevet advaret om, at besparelser kunne få alvorlige konsekvenser for patienterne. Heller ikke Anders Kühnau er vendt tilbage på B.T.s henvendelser.

I benamputationsskandalen understregede Dansk Karkirurgisk Selskab nemlig allerede i 2019 deres bekymring for, at en spareplan på området i Region Midt ville have negative konsekvenser for patienterne.

Og tirsdag konkluderede en ekstern undersøgelse, at hensynet til hospitalets økonomi har vægtet tungere end alvorligt syge kræftpatienters rettigheder, og at Aarhus Universitetshospital har begået retlige fejl »med fuldt overlæg«.