Dernede i skraldespanden. Der lå dét, der blev starten på Lawand Shakur Othmans karriere.
Det, der har fået ham rundt i hele verden. Det, der har fået ham til at vinde otte mesterskaber. Det, der har fået ham til at have alt fra Dronning Margrethe til Angelina Jolies øjne hvilende på ham.
Den i dag 37-årige Lawand Shakur Othman kom til Danmark med sin mor, far og storebror i slutningen af 1980erne. Han kan ikke længere huske det præcise årstal – fordi det er et traume, fortæller han, begynder man at glemme detaljerne. Men Lawand ved, han har været omkring femårsalderen, da familien havnede i Danmark efter at være flygtet fra krigen i hjemlandet Irak.
Efter ankomsten flyttede familien rundt til forskellige asylcentre og ghettoer.
»Vi bor blandt andet i Gellerup, som på det tidspunkt er en rigtig slem ghetto, og der oplever vi nogle ret vilde ting,« siger Lawand Othman.
Han fortæller, at han havde to onkler, der blev dræbt på den samme aften i Gellerup. Den ene blev skudt i hovedet, den anden i hjertet.
»Forestil dig at komme fra krig, og så går der kort tid, og så bliver to af dine onkler dræbt,« siger Lawand Othman.
»Livet bliver meget meningsløst hos et barn, som ser det, og vokser op i det miljø – det sætter sine spor.«
Men en dag i 1998 skulle pludselig vise sig at komme til at give rigtig meget mening.
Den dengang 14-årige Lawand traskede den vante tur ned af trappen mod skraldespanden. Han var lige kommet hjem fra skole. Han følte sig altid dum derhenne. Sproget var en evig udfordring. Når han kom til at sige til læreren, at han skulle i toilettet i stedet for på toilettet, grinte de alle sammen af ham.
Han var en af de få med mørkere hud i klassen, og han blev mobbet. Han lignede slet ikke sine venner, og kulturene adskilte sig også fra hinanden.
»Det var en identitetskrise, hvor jeg gik rundt og prøvede at finde ud af: er jeg det ene, det andet, det tredje eller det fjerde. Det var rigtig svært for mig,« fortæller Lawand Othman, som, udover at være fra Irak, også har oprindelse i den etniske folkegruppe turkmenere, som er af tyrkisk afstamning.
Da Lawand åbnede låget for at dumpe skraldeposen ned, fik han øje på noget. Den var smadret, men Lawand syntes stadig, den så flot ud. En pladespiller. Og ovenikøbet med en plade på.
Lawand kendte ikke selv noget til musik, men han vidste, hvad en pladespiller var, fordi han på MTV i fjernsynet havde set DJ's 'scratche' – hvor de, ved at lægge hånden på en grammofonplade og rykke den hurtigt frem og tilbage, laver deres egne rytmer ind over musikken.
Det både lød og så sejt ud, syntes Lawand, som havde gjort alt for selv at komme i nærheden af den lyd og bevægelse. Blandt andet ved at køre sin jakkes lynlås hurtigt op og ned – og på den discman han havde sparet op til i lang tid og fik ødelagt i forsøget på at imitere dem i fjernsynet.
Lawand tog pladespilleren med op i lejligheden. Han havde ikke det nødvendige anlæg til at afspille pladen på normal vis, men ved at lægge pladespillerens nål ned på pladen og selv dreje den rundt med hånden, kunne han høre, hvad der foregik på pladen.
»Så jeg sad med ørene helt tæt på vinylpladen, og så prøvede jeg at gøre, som de gjorde i fjernsynet,« husker Lawand Othman og imiterer et scratch.
»På det tidspunkt forstod jeg ikke, hvad jeg havde gang i, men jeg syntes, det var det vildeste i verden. Jeg syntes, det så sejt ud, det lød flot og vigtigst af alt: jeg var noget, fordi jeg kunne noget.«
Lawand blev straks grebet af, hvad musikken gav ham og lånte plader på biblioteket, som han tog med hjem – blandt andet en plade med Beethoven og Mozart.
Pludselig følte han, at han kunne tale et sprog helt flydende – modsat den følelse, han havde hver dag i skolen.
»At høre det var sådan 'wow'. Det taler jo et sprog, jeg har kunnet tale hele mit liv. Jeg følte, jeg kunne kommunikere med nogen i øjenhøjde,« fortæller Lawand Othman.
Lawand anede ikke, at det skulle ændre hans liv.
Den 14-årige dreng havde absolut ingen erfaring med musik overhovedet. Men pludselig tog det fart.
Med den gamle pladespiller under armen – og en ny, som han havde sparet op til ved at gå med aviser – rykkede hele familien til København et par år efter fundet i skraldespanden. I 2001 startede Lawand i gymnasiet, hvor han i pauserne bevægede sig ned til musiklokalets klaver.
Her lærte han sig selv at spille noder ved at udvikle sin egen teknik, hvor han vendte noderne 90 grader.
»Mit ordforråd blev udvidet yderligere, da jeg lærte at spille på klaver,« fortæller Lawand Othman.
Lawand udforskede også musikken i forskellige klubber og konkurrencer.
Da han spillede som DJ til Dansk Hiphop Awards, hvor den populære musikgruppe Outlandish var nomineret, fik gruppen øjnene op for ham og ville have ham med på deres verdensturné.
Tre år senere blev det en realitet. Han turnerede rundt med Outlandish og stod på scener i alt fra USA, Indien, Afrika og Europa.
Derfra begyndte også andre kunstnere at få øjnene op for Lawand, og han har sidenhen spillet og produceret musik med et hav af danske navne. Han har en bachelor og kandidat fra Rytmisk Musikkonservatorium, hvor han nu er i gang med at forske i pladespilleri og lave verdens første pladespillersymfoni.
Det musikalske cv har vokset sig stort og imponerende, siden han sad på sit værelse i ghettoen med ørerne mod den ødelagte pladespiller.
Da han sammen med Outlandish i 2009 optrådte til en støttekoncert, blev han den første DJ i verden til at spille i FN-bygningen i New York – her optrådte han blandt andet for Angelina Jolie. Han har flere gange spillet foran Dronningen i Det Kongelige Teater og repræsenteret Danmark ved flere verdens- og europamesterskaber.
Han har spillet godt 2000 koncerter, været komponist på over 20 teaterstykker og vundet adskillige konkurrencer – blandt andet blev han den yngste nogensinde til at vinde DJ-konkurrencen DM i mix.
»Det har vist mig, at er der noget jeg gerne vil, så skal jeg nok lære det,« fortæller Lawand Othman.
»Jeg tror, mange flygtninge eller mennesker med angst, ptsd eller lignende har brug for, at der er en, der lægger hånden på dem og siger: 'Det skal nok gå. Du kan gøre lige, hvad du vil',« siger Lawand Othman, som er meget taknemmelig for skraldefundet i ghettoen:
»At finde en pladespiller i en skraldespand var en af de største gaver, jeg nogensinde har fået.«
