To næringsdrivende støtter op om »Bodega-Bente« efter de selv har oplevet at deres butikker er blevet hærget af bøller.

»Det er ganske forfærdeligt, at det her sker igen. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan drive en butik i Danmark uden at skulle frygte, at det her kan ske,« siger Benny Svendsen, der som indehaver af Korsør Outlet i to år måtte kæmpe med en gruppe unge, der raserede hans butik.

Benny Svendsen og ejeren af sexbutikken Dark Rose, Torben Knudsen, der også har oplevet en hærværksbølge, opfordrer Bente Pedersen til at holde hovedet højt.

»Det kræver, at man arbejder videre og tror på, at det nok skal gå. Giver man først op og begynder at holde lukket halvdelen af tiden, går det kun én vej,« siger Torben Knudsen.

Torben Knudsens daværende butik i Vejle - han har siden solgt den fra og har nu butikker i Holstebro og Esbjerg -var i fire måneder i 2010 udsat for blandt andet smadrede ruder og angreb med smørsyre, der ‘stinker af kloak', fortæller han.
Torben Knudsens daværende butik i Vejle - han har siden solgt den fra og har nu butikker i Holstebro og Esbjerg -var i fire måneder i 2010 udsat for blandt andet smadrede ruder og angreb med smørsyre, der ‘stinker af kloak', fortæller han.
Vis mere

Deres støtte til den frustrerede bodega-ejer kommer efter, at 15-20 baseballbat-svingende vandaler har ødelagt et pizzeria i Frydenlund Centret i Hasle, hvor Bente Pedersen beværter sine gæster.

'Snothvalpene,’ som hun kalder dem, har gentagne gange raseret i centret, og det rammer hende på pengepungen. Omsætningen er således halveret, fortæller hun til B.T.

For Benny Svendsen startede problemerne kort efter, han havde åbnet Korsør Outlet i 2013. Her kom en gruppe unge ind i forretningen og truede med, at de ville smadre hans butik, hvis ikke han ansatte nogle af dem. Det afviste Benny, og derefter startede to år med smadrede ruder, chikane og trusler.

»Det ville jeg simpelthen ikke finde mig i. Jeg besluttede meget hurtigt, at de ikke skulle have lov til at bestemme,« siger Benny Svendsen og uddyber:

Pizzeriaet i Frydenlund Centret i Hasle i det vestlige Aarhus blev smadret af unge maskerede mænd, som gik amok med baseballkøller på vinduer, facade, møbler og inventar. Det er uvist, om stedet genåbner. Hvis det ikke gør, vil det være den femte forretning, der lukker ned inden for kort tid som ofre for en flok unge utilpassedes hærgen og chikane på stedet.
Pizzeriaet i Frydenlund Centret i Hasle i det vestlige Aarhus blev smadret af unge maskerede mænd, som gik amok med baseballkøller på vinduer, facade, møbler og inventar. Det er uvist, om stedet genåbner. Hvis det ikke gør, vil det være den femte forretning, der lukker ned inden for kort tid som ofre for en flok unge utilpassedes hærgen og chikane på stedet. Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

»Den beslutning kostede mig så omkring 100.000 kroner i smadrede vinduer, slem chikane og trusler. Det var svært, for det havde menneskelige omkostninger for personalet. Det var jeg ked af. Det værste var utrygheden. Du ved ikke, om der står nogle og venter på dig ved bagdøren, når du skal hjem,« siger Benny Svendsen.

Torben Knudsens daværende butik i Vejle var i fire måneder i 2010 udsat for blandt andet smadrede ruder og angreb med smørsyre, der ‘stinker af kloak’, lyder det fra den 38-årige erhvervsdrivende.

Han anslår, at han brugte 100.000 kroner på at rette op på skaderne i sin butik.

»Det var da irriterende, og man tænker om aftenen, om det mon sker igen næste morgen.«

Frydenlundscenteret i Aarhus - Bente Pedersen har i 34 år drevet bodegaen Pusterummet.
Frydenlundscenteret i Aarhus - Bente Pedersen har i 34 år drevet bodegaen Pusterummet. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Overvågningsbilleder afslørede dog til sidst, hvem der stod bag, og derfor opsøgte han de ansvarlige.

»Jeg tog en snak med dem, og så stoppede det. Det var lidt den gammeldags måde at gøre det på. Men ingen skal stoppe mig,« siger han.

Både Benny Svendsen og Torben Knudsen fortæller, at det hjalp at stå frem med problemerne, mens de stod på.

»Man skal være åben omkring det over for kunderne, og så får man sympati og støtte fra de lokale. Det var nærmest en lavineeffekt for mig, der også gav en masse pr,« siger Torben Knudsen.

Benny Svendsen stemmer i:

»Da vi gik til pressen, kom politiet og kommunen virkelig på banen, og de har været en stor del af at løse problemerne. Det er noget af det samme, Bente har gjort. Det pres gør, at politikere og politiet pludselig gør noget,« siger Benny Svendsen.