Fødselsdag uden fødselar.
Det er blot en måned siden, at Kronprinsesse Victoria blev fejret af hele Sverige, da hun giftede sig med sin Daniel ved et storslået bryllup i Stockholm.
Og i dag bliver der igen trukket i festtøjet for Victoria.
Denne gang for at fejre Kronprinsessen 33 års fødselsdag.
I anledningen samles den kongelige familie til fest på Öland, som hun traditionen tro er blevet fejret de sidste par år.
Men hverken Kronprinsessen eller hende mand Prins Daniel forventes at dukke op. Selv om det nygifte par forlod Bora Bora i forrige uge, så er parret rejst videre. Det er dog uvist, hvor, men flere svenske medier peger på, at der kan være tale om USA.
Daniel og Victoria står ikke opført på det svenske hofs hjemmeside som gæster under fødselsdagsfejringen på Borgholms Idrætsplads i Sverige, men både kongeparret, prinsesse Madeleine og prins Carl Philip deltager. En del af fejringen af Victorias fødselsdag består bl.a. af en koncert og en uddeling af Victoriastipendiet til årets stipendiat. Musikken står bl.a. Lisa Nilsson, Charlotte Perrelli og Peter Jöback for.
Det er meningen, at de nygifte skal komme hjem til Sverige om kort tid, og i løbet af august er det planlagt, at de skal flytte ind på Haga Slot. Men ifølge svenske medier må parret nøjes med at bo på Drottningholm, indtil renoveringen af deres nye hjem er færdigt.