Fremgang, fremgang, fremgang, fremgang, fremgang, fremgang, fremgang og fremgang.

Otte gange brugte statsministeren ordet 'fremgang' i sin åbningstale til Folketingets afslutningsdebat, og det er på trods af, at Danmark er på retræten. Rent økonomisk.

Statsministeren havde ikke afstemt sin egen glansbillede-opfattelse af Danmarks reelle økonomiske situation, da han skød afslutningsdebatten i gang i Folketinget tirsdag. Læs hele åbningstalen her.

Ud over den flittige brug af 'fremgang' så var statsministeriens timing ikke helt i tråd med nyheden om dansk økonomi på slingrekurs.

- Regeringen løser problemerne i den rigtige rækkefølge. Med det økonomiske grundlag på plads har vi taget det næste skridt: En lang række vækstindsatser, der her og nu skal understøtte den fremgang, som spirer frem efter krisen, sagde Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen tirsdag formiddag.
 
Statsministeren har tydeligvis ikke haft fingeren solidt placeret på nyhedspulsen op til talen.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Den nyhed ville statsministeren nok gerne have kendt til, inden han trådte op på talerstolen.

Oppositionen var da heller ikke sene til at gribe chanchen, og det er ikke god for statsministeren. Det vurderer B.T.s politiske kommentator.

- Det er klart, at det ikke er særlig heldigt for Løkke, når han har lagt så stor vægt i sin tale på at forklare danskerne, at det faktisk går fremad, at vi er ude af krisen, og optimismen bobler forude. Så er det ikke særligt heldigt, og det har oppositionen også udnyttet til fulde hele formiddagen, netop at der er de her nøgletal, som viser, at det ikke går Danmark særlig godt, siger Helle Ib til bt.dk.

Fremgangsbommerten kommer dog næppe til at have indflydelse på valget. Når det altså engang kommer.

For den almindelig dansker så tæller tekniske nøgletal, rød og blå plan og genopretningspakken frem til 2020 måske knap så meget, som hvordan man føler situationen i dagligdagen.

Og dagligdagen kommer formentlig til at indflydelse på, hvor krydset bliver sat til et folketingsvalg.

-  Det kan mere være nogle helt konkrete spørgsmål, såsom om naboen kan få huset solgt, ved man, at den fyrede onkel har fået et arbejde og går handlen frem, og er der optimisme at spore i ens omgangskreds, så tror jeg, at det kommer til at spille lige så meget ind, siger Helle Ib til bt.dk.