Claus Seidel er i sin bil på vej mod København, da han får en opringning fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

»Få øjeblikkelig fat i din kone, og hold jer væk fra jeres bolig, indtil du hører nærmere,« lyder den dystre besked.

Det er 14 dage siden, hans tegning af profeten Muhammed var publiceret i Morgenavisen Jyllands-Posten sammen med 11 andre, blandt andet Kurt Westergaards tegning af bomben i turbanen.

Claus Seidel har brugt fem år på at skrive »Til stregen«. Foto: Andreas Karker
Claus Seidel har brugt fem år på at skrive »Til stregen«. Foto: Andreas Karker
Vis mere

Rystet henter Claus Seidel, der var formand for Danske Bladtegnere, sin kone, der er pædagog og går tur i skoven med børnene. De pakker hastigt sengetøj og låner nogle venners sommerhus.

Seidels tegning er ellers ret uskyldig og forestiller Muhammed som vandringsmand trækkende med et æsel. Men det er nok til at sætte sindene i kog hos nogle radikale muslimer.

»De havde fundet en liste med mit navn på. Vi var fortumlede. Hvad var det, der skete? Ville man likvidere os tegnere for vores tegninger?« spørger Claus Seidel.

Roald Als, Politiken, 2006: Et godt eksempel på jagten på tegnerne. På et tidspunkt var der udlovet dusører for deres hoveder, og de bliver fortsat beskyttet af PET 15 år efter. 
Roald Als, Politiken, 2006: Et godt eksempel på jagten på tegnerne. På et tidspunkt var der udlovet dusører for deres hoveder, og de bliver fortsat beskyttet af PET 15 år efter. 
Vis mere

»Det tog kun PET tre døgn at indkredse og anholde personen, og vi kunne vende hjem igen. Til en helt ny hverdag. Surrealistisk og fyld med diffus angst og skyld,« forklarer Claus Seidel.

B.T. interviewer Claus Seidel om hans nye bog - et trebindsværk på over 1.100 sider fyldt med eksempler på danske bladtegneres værker gennem tiden. Men interessen samler sig hurtigt om Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten 30. september 2005. En avisside, der har kostet mange menneskeliv og ændret tilværelsen for de 12 tegnere.

Og i øvrigt en avisside, der i bogen offentliggøres for første gang i en årrække.

Poul Holck, Politiken, 2001: Dagen efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september. Rammende beskrevet.
Poul Holck, Politiken, 2001: Dagen efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september. Rammende beskrevet.
Vis mere

15 år efter bliver de stadig overvåget af PET, som kigger forbi Claus Seidel flere gange om dagen. Og Kurt Westergaard - den mest efterstræbte - er bevogtet 24 timer i døgnet.

»Fire måneder efter offentliggørelsen var situationen et levende mareridt for os tegnere, hvor flere havde nået grænsen for psykisk belastning. Den psykiske tilstand og helbredet i almindelighed var mere end slidt hos flere. Flere kunne ikke gennemføre en normal arbejdsdag,« skriver Claus Seidel i bogen 'Til stregen'.

»Alle tog imod individuelle samtaler med en psykolog. Vi led af søvnløshed, fik angstanfald og depressive symptomer. Enkelte fik brug for medicinsk behandling.«

Har du fortrudt, at du tegnede Muhammed?

Holger Philipsen, Muldvarpen 1944 (eller 1945): Danske bladtegnere var i hård oppositon til den nazistiske besættelse under 2. Verdenskrig. Her et eksempel.
Holger Philipsen, Muldvarpen 1944 (eller 1945): Danske bladtegnere var i hård oppositon til den nazistiske besættelse under 2. Verdenskrig. Her et eksempel.
Vis mere

»Nej, aldrig. Det er vores job at tegne. Vi gjorde vores arbejde på det rigtige tidspunkt. Man kan diskutere, om tegningerne var gode nok, men vi åbnede pandoras æske, så den vestlige verden opdagede, hvad det handlede om. Og jeg har faktisk ikke været bange, selv om der var dusør på vores hoveder.«

Og så var der angrebet på Charlie Hebdo i Paris i januar 2015, hvor mange tegnere blev dræbt?

»Ja, vi havde netop besøgt redaktionen 14 dage før, og der er helt sikkert en sammenhæng mellem Muhammed-tegningerne og det franske blad. Der har været mange omkostninger, men det er demokratiets pris,« siger Claus Seidel.

Tove Nielsen, Jyllands-Posten 2003: En teatertegning af Libeth Dahl i Cirkusrevyen. Man er ikke i tvivl om hvem, det er. Tidligere fyldte bladtegnerne første række. Nu er der ikke så mange
Tove Nielsen, Jyllands-Posten 2003: En teatertegning af Libeth Dahl i Cirkusrevyen. Man er ikke i tvivl om hvem, det er. Tidligere fyldte bladtegnerne første række. Nu er der ikke så mange
Vis mere

Han var i 1998 den drivende kraft i at etablere Museet for Dansk Bladtegning som en del af Det Kongelige Bibliotek. I 2007 ringede Det Kongelige Biblioteks daværende direktør Erland Kolding Jensen til Claus Seidel.

»Du skal skrive historien om dit fag. Jeg skaffer midlerne, så du kan skrive i tre år,« sagde han.

»Tror du virkelig, jeg kan stå distancen?« spurgte Claus Seidel.

»Ja, dine taler ved museets mange åbninger har overbevist mig. Lad os komme i gang.«

Holger Worm, Politken, udateret: Christian X ved sin hest i de kongelige ridestalde. Fanget på stedet af tegneren, der hurtigt lavede en skitse på sin medbragte blok. 
Holger Worm, Politken, udateret: Christian X ved sin hest i de kongelige ridestalde. Fanget på stedet af tegneren, der hurtigt lavede en skitse på sin medbragte blok. 
Vis mere

Arbejdet har taget fem år, og de mere end 1.000 sider kunne nemt være blevet det dobbelte. Det flotte værk er betalt af fonde, blandt andet Ny Carlsberg Fondet, Augustinus Fonden og Louis-Hansen Fonden.

B.T. har bedt Claus Seidel vælge fem tegninger ud af de hundredvis af frække, sjove, præcise og rammende tegninger, som værket er fyldt af.

»Jeg har også været nødt til selv at layoute de mange sider, så de forskellige tegninger står helt rigtigt i forhold til teksten.«

»Skuespillere er forfængelige, så de køber rask væk tegninger, de selv er med på. Udenlandske operasangere er også interesserede.. Roald Als har forskellige prisgrupper for politikere. Borgerlige skal betale mere end de venstreorienterede,« siger Claus Seidel med et grin.

'Til stregen, bladtegningen i Danmark 1-3' udkommer 4. juni på Gads Forlag.