At lade originaler som Paludan brænde koraner af har faktisk ført til en positiv forandring.Og den mulighed for positiv forandring fratager koranloven os.Om man kan lide det eller ej, så har Paludan været en fremkaldervæske. Han har vist, at der i den muslimske kultur er en voldsparathed, og at religiøse hensyn står over demokratiske værdier.{embedded type='node/node_image' id='2061151'}Det var de voldelige demoer på Nørrebro og andre steder eksempler på, da Paludan først begyndte med sine afbrændinger.Paludan satte dagsorden. Han var et fænomen. Han kom næsten i Folketinget. Men også kun næsten. Demokratiet forkastede ham trods alt.Paludan bliver ikke længere mødt med voldelige demonstrationer. Han bliver i langt højere grad ignoreret af muslimer i Danmark.Protesterne i Mellemøsten har naturligvis været højlydte. Præcis som de var under Muhammedkrisen i 2006. Men da den daværende regering stod fast, besindede både religiøse og politiske ledere i Mellemøsten sig.Det ville de naturligvis også gøre denne gang. Så interessant og vigtig er Danmark trods alt heller ikke.Paludan er desværre fortsat truet på livet. Han har også livvagter.Men der er alligevel sket et skifte. Volden i forbindelse med afbrændinger er ikke eskaleret. Den er deeskaleret.Ignorer Paludan. Det har været budskabet fra de fleste muslimske religiøse ledere i Danmark.Det er en positiv forandring, som ikke kunne være sket med koranloven.Forandring kan være en smertefuld størrelse. Det har det også været i dette tilfælde. Men muligheden for at brænde koraner af har faktisk ført til en forandring:Han bliver i stigende grad ignoreret i Danmark.Det var nok ikke den reaktion, Paludan håbede på. Volden gav ham jo en platform.Gudskelov for Paludan, så kom regeringen lige ind fra midten af dansk politik og gav både ham og de ekstremistiske muslimer en hjælpende hånd.Hokus pokus, Paludan er nu tilbage i fokus.Denne gang som martyr.Vi kommer alle til at følge med i, hvordan han utvivlsomt kreativt vil udfordre grænserne for den nye lov. Det er ikke usandsynligt, at de billeder også kommer til at florere i Mellemøsten.Derudover er der en risiko for, at der blandt de indvandrerkritiske dele af den danske befolkning opstår en sympati for Paludan.De syntes måske, han var lidt en tosse før, men de bryder sig sgu ikke om, at lovgivningen skal dikteres fra Mellemøsten.De får måske ligefrem selv lidt lyst til at brænde en koran af, når lovgivningen er et resultat af et pres fra islamiske diktaturer.Jeg har aldrig overvejet at brænde en koran af, og det kommer jeg da heller ikke til. Men jeg må indrømme, at jeg har mærket lysten til det, alene fordi jeg ikke må.Det er en lyst til modstand mod indskrænkningen af ytringsfriheden og ikke lyst til at brænde en koran af. Det er en væsentlig forskel.Ekstremisterne kan nu sige, at det kan betale sig at bruge vold og kaste med brosten. Vi kan presse dem!Det er selvfølgelig ikke regeringens ønske eller intention.Men vejen til helvede er belagt med uforudsete negative konsekvenser af politikernes velmenende indgreb i borgerlige frihedsrettigheder.
