Uffe Ellemann-Jensen mistede al respekt for Hans Engell efter spirituskørslen i 1997. Siden har de to tidligere toppolitikere været fjender.

I denne uge kom det gamle fjendskab atter frem i offentligheden, da Uffe Ellemann-Jensen skældte ud på udenrigsminister Villy Søvndals påklædning til et møde i USA. Det fik derefter Hans Engell til at rase mod Uffe Ellemann-Jensen.

LÆS OGSÅ:


LÆS OGSÅ:

Men fjendskabet går langt tilbage - og blev definitivt slået fast, efter at Hans Engells fik en bøde for spirituskørsel d. 19. februar 1997. Spritkørslen vil gå over i dansk politisk historie som en af de største gamechangere, vi har set på disse breddegrader.

Brager ind i betonklods

Hans Engell modtog samme dag som det skæbnesvangre trafikuheld med en promille på 1,37 på Helsingør-motorvejen en meningsmåling.

Den viste, at han var klart den mest populære statsministerkandidat foran Poul Nyrup og Uffe Ellemann. Da Engell i en sen nattetime brager ind i betonklodsen, ændres alt.

LÆS OGSÅ:

Ikke bare det faktum, at Hans Engell må gå af som formand og statsministerkandidat, selvom han bliver som gruppeformand i partiet, eller at han tøver med at erkende spritkørslen over for offentligheden.

Men også Engells metoder ændrer sig.

- Efter betonklodsen har Hans en hovedaktie i, at det er gået så dårligt med De Konservative. Han bliver til en destruktør og en muldvarp i en lang årrække. Og det var meget, meget ubehageligt i partiet og i folketingsgruppen, forklarer et fremtrædende medlem af den konservative top fra midt-90erne til B.T.

Holder stædigt fast

- Han forsøger igen og igen at få konkurrenter skaffet af vejen. Han holder stædigt fast. Hans har på den måde en selvstændig og uforholdsmæssig stor aktie i partiets og sin egen nedtur, lyder vurderingen.

Hans Engells metoder i det, der kaldes ’Det Konservative Blodbad’ bemærkes af Uffe Ellemann, der mister den respekt for Engell, han måtte have tilbage.

- Det bemærkede Uffe, og det ligger meget langt fra, hvordan han mener, man kan opføre sig, siger en konservativ kilde.

Siden sagerne i 90’erne har de to politiske veteraner holdt sig på lang afstand af hinanden.

Til trods for at de begge fungerer som politiske kommentatorer på bl.a. TV2 NEWS, ses de aldrig i studiet sammen. Og det har da heller ikke været muligt for B.T. at finde et billede af de to, siden deres veje skiltes for 16 år siden.