Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har indgået aftale om en tilbagetrækningsreform.

En gradvis nedtrapning af efterlønsperioden og en højere pensionsalder. Det er nogle af resultaterne i den aftale, som Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale netop har indgået om en tilbagetrækningsreform, som skal sikre 18 milliarder til statskassen i 2020. Finansminister Claus Hjort Frederiksen er tilfreds med aftalen.

- Der har været barske forhandlinger, men vi ville have en løsning, og det har vi fået, siger han. Aftalen indeholder forkortelse af efterlønsperioden til tre år. Pensionsalder fremrykkes med tre år, og der er desuden en seniorførtidspensionsordning.

Aftalen indeholder forkortelse af efterlønsperioden til tre år. Pensionsalder fremrykkes med tre år, og der er desuden en seniorførtidspensionsordning. Derudover indeholder aftalen en social profil, så der er bedre muligheder for folk med små opsparinger.

Aftalen er kommet i hus efter et langt forhandlingsforløb, hvor parterne blandt andet har diskuteret spørgsmålet om at sikre en social profil. Forhandlingerne om reformen blev forsinket af diskussioner mellem Dansk Folkeparti og regeringen om øget grænsekontrol ved de danske grænser.

En aftale, som kom i stand med støtte af kristendemokraten Per Ørum Jørgensen. Undervejs har De Radikales rolle i forhandlingerne skabt uro i den røde blok.

Tilbagetrækningsreformen skal være med til at lukke et hul på 47 milliarder kroner i statskassen frem mod 2020. En del af de mange penge er allerede fundet gennem regeringens genopretningsplan. Regeringen havde oprindeligt foreslået at hente 18 milliarder gennem afskaffelse af efterlønnen og højere pensionsalder.

Aftalen er en del af den omfattende, økonomiske 2020-plan. Den afskaffer ikke efterlønnen som ellers både regeringen og De Radikale har ønsket. Men den skærer i ordningen på en måde, som angiveligt sikrer, at de "rigtige" personer også fremover kan få noget, der ligner efterløn.

S og SF-aksen tog allerede tidligere i dag beskik af den ændrede efterløn.De to oppositionspartier erkendte, at hvis VKOR's flertal er intakt efter valget, må efterlønnen nødvendigvis ændres - også selvom det ikke er en rød regerings ønske. Alternativet er at blive stemt ned i folketingssalen.

Pia Kjærsgaard har tidligere lovet, at Dansk Folkeparti "under ingen omstændigheder" ville ændre på efterlønsaftalen med regeringen.

- Der kommer ingen pludselige forringelser eller ændringer fra vores side! forsikrede partilederen tidligere.