Et amerikansk selskab får kurssmæk efter præsident Biden har blokeret opkøbet af selskabet.

Det er stålselskabet US Steel, som har fået modvind på den amerikanske børs. Aktien falder med omkring 8 pct.

Det sker efter den amerikanske præsident Joe Biden tidligere fredag meldte ud, at han ville blokere det japanske selskab Nippon Steels opkøbstilbud.

Joe Biden har tidligere indikeret, at han ønskede, at selskabet skulle forblive på amerikanske hænder.

Kursen på aktien lå da også kun på omkring 32 dollar før fredagens børsåbning, hvilket er et stykke under den kurs på 55 dollar, som Nippon Steel havde budt på selskabet pr. aktie. Et tilbud, som værdiansatte US Steel til 14,1 mia. dollar svarende til omkring 102 mia. kr.

Dermed ser det altså ud til, at aktiemarkedet allerede havde indregnet en risiko for, at handlen ikke ville gå igennem.

Læs også: Storbank ser mulighed i Novo Nordisk efter kurstæsk: Så meget spår de, aktien kan stige

Læs også: To danske selskaber sendes til bunds efter 'trussel' fra brilleproducent