Teslas popularitet ser ud til at være markant faldende på Europas største marked for elbiler.
Antallet af nye Teslaer, som blev registreret i Tyskland i januar, faldt med 59 pct. sammenlignet med januar i 2024. Det skriver Bloomberg News.
Og der ikke noget, som tyder på, at faldet skyldes en nedgang på markedet for elbiler i vores store naboland mod syd. Salget af elbiler er nemlig samtidig steget 54 pct.
Tesla-topchefen, Elon Musk, har gjort sig meget bemærket i den tyske offentlighed den seneste tid. Han har offentligt erklæret sin støtte til det højrenationalistiske parti Alternative für Deutschland (AfD).
Tesla-topchefen kom også i fokus, da han under et arrangement i forbindelse med Donald Trumps indsættelse som præsident to gange lagde højre hånd på brystet, hvorefter han strakte armen ud i fuld længde.
En hilsen til publikum, der til forveksling lignede den, som nazisterne benyttede sig af.
Det fik kritikken til at hagle ned over Elon Musk, som svarede igen med et opslag på sit eget sociale med X.
»Ærligt talt, de har brug for bedre beskidte tricks. 'Alle er Hitler'-angrebet er så gammelt,« skrev Elon Musk på X.
Om det er disse opsigtsvækkende sager, som gør ondt på Tesla salg af biler, er svært at konkludere med sikkerhed, men lignede fald er tydelige i andre europæiske lande som Frankrig og Storbritannien, hvor Teslas seneste salgstal også halter ifølge Bloomberg.
Tesla har dog også været i gang med at omdanne produktionen af Model Y-bilen, så det nydesignede udseende kan rulle ud på gader og stræder. Det betyder, at produktionen er et par uger bagefter, hvilket også kan spille ind i de forværrede salgstal, skriver Bloomberg.
Læs også: Google sletter vitalt løfte til menneskeheden: Kan få brutale konsekvenser
Læs også: 'Knuste forventningerne': Nu reagerer udlandet på Novos rekordregnskab