Drømmer du om at rejse, gå i teatret og invitere venner og familie på gode middage, når du bliver pensionist - eller er drømmen 'bare' at leve det liv, du gør i dag? Så kan det være på høje tid, at du får tjekket, hvor mange penge du har sparet op til dit otium.
En helt almindelig lønmodtager på 55 år - for eksempel en pædagog eller sygeplejerske - med en årsindkomst på 350.000 kroner før skat har nemlig langt fra sparet nok op til pensionen på nuværende tidspunkt.
Som 55-årig burde man med en årsindtægt på 350.000 kroner have sparet 1,5 millioner kroner op på sin pensionsordning, men virkeligheden er, at den gennemsnitlige 55-årige kvinde blot har opsparet 850.000 kroner, mens den gennemsnitlige 55-årige mand har 1,1 millioner kroner stående på sin pensionsopsparing.
Det viser beregninger, som Nordea Liv & Pension har foretaget for BT.
Efterslæbet er noget mindre for en gennemsnitlig 45-årig. Her halter kvinderne bagud med 75.000 kroner, mens mændene kun har et efterslæb på 25.000 kroner.
»Problemet for mange 55-årige er, at de ikke har sparet op til deres pension gennem hele deres arbejdsliv. Da de kom ud på arbejdsmarkedet som cirka 25-årige, var der mange af dem, som ikke var omfattet af en obligatorisk arbejdsmarkedspension. Og hvis de var omfattet, så var pensionsindbetalingerne meget lave, dengang i slutningen af 1980’erne, hvor arbejdsmarkedspensionerne begyndte at blive rullet ud,« siger cheføkonom i Nordea Liv & Pension, Jens Christian Nielsen.
Ikke nok med at 45-55-årige halter bagud med pensionsindbetalingerne. Fire ud af ti 40-49-årige og tre ud af ti 50-59-årige danske pensionsopsparere har ikke den fjerneste ide om, hvor mange penge de har sparet op til deres pension.
Samtidig har blot to ud tre pensionsopsparere tjekket størrelsen på deres pensionsopsparing inden for de seneste to år, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for BT.
»Det er alarmerende, at så mange ikke ved, hvor mange penge de har på deres pensionsopsparing,« siger Brian Stjernholm, privatøkonomisk rådgiver og partner i det uafhængige konsulenthus Uvildige.dk, og tilføjer:
»Jo før du får tjekket dine pensionsforhold desto bedre. Hvis du har en ordning med for høje omkostninger, kan der være mange penge ekstra sparet op til pension ved at få det ændret til et lavere omkostningsniveau tidligt i opsparingsforløbet. Det kan have en ret stor effekt på pensionen.«
Selv om du er 45-55 år, er det ikke for sent at indhente det tabte, siger Jens Christian Nielsen.
»Løbet er på ingen måder kørt. Netop i denne alder er der god mulighed for at indhente efterslæbet. Som 45-årig har man godt og vel 20 år tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig er det typisk i alderen 45-55 år, at lønnen er høj. Mange har afdraget en del gæld på deres bolig, og børnene er så småt ved at flytte hjemmefra. Det giver luft i økonomien til at spare ekstra op til pensionen,« siger han.
Det danske pensionssystem er imidlertid så kompliceret af modregningsregler i de offentlige pensioner, indtægtsgrænser og skatteregler, at man ifølge den uvildige rådgiver Brian Stjernholm skal være varsom med bare at forhøje indbetalingen på sin arbejdsmarkedspension.
»Det er meget individuelt, om det bedst kan betale sig at nedbringe gæld, sætte ekstra ind på arbejdsmarkedspensionen, spare op i frie midler eller spare op på en aldersopsparing, som ikke modregnes i de offentlige pensioner. Her vil langt de fleste have behov for at få professionel rådgivning, fordi reglerne er så komplicerede - også efter den nye pensionsaftale (fra 2017/2018, red),« siger han.
Kniber det med at komme helt i mål med opsparingen inden den officielle pensionsalder, gør det underværker for pensionsopsparingen, hvis du tager et år eller to mere på jobbet, pointerer Jens Christian Nielsen. For det første sparer du mere op. For det andet forrentes opsparingen i længere tid, og endelig skal du leve af pensionsopsparingen i færre år.
Som tommelfingerregel skal man ifølge Jens Christian Nielsen på pensionstidspunktet have en samlet opsparing - pensionsopsparing, friværdi i boligen og frie midler - der er 10 gange højere end ens årsindkomst før skat.
»Så kan du fortsætte med en uændret økonomisk levestandard til den dag, du dør,« siger han.
Såvel Jens Christian Nielsen som Brian Stjernholm anbefaler, at man helt lavpraktisk starter med at logge sig ind på Pensionsinfo.dk med NemId og får skabt sig et hurtigt overblik over pensionsopsparingen.
»Hvis tallene hopper rundt på linjerne som i Gummi-Tarzan, og det er er ren volapyk for dig, så spørg en i familien, en ven eller en kollega, om vedkommende vil hjælpe dig med at forstå det. Du kan også bede om et møde med en pensionsrådgiver i dit pensionsselskab eller i banken, eller du kan henvende dig til en uafhængig rådgiver,« siger Brian Stjernholm.
