Der blev uddelt kurslussinger til flere af de store danske selskaber, mens et mindre selskab fik store tæsk af investorerne.

Det var Green Hydrogen Systems, som mærkede investorernes skuffelse på den hårde måde. Onsdag meldte selskabet ud om en kriseplan, hvor et af selskabets to produktserier skulle droppes, samtidig med at selskabet igen vil forsøge at hente nye penge i aktiemarkedet. Læs mere her.

Onsdag faldt aktien 39 pct., og den ekstreme nedtur fortsatte torsdag, hvor aktien faldt 24,5 pct.

Blandt eliteaktierne var det Royal Unibrew, som stjal det negative fokus torsdag. Bryggeriaktien faldt 5,4 pct. i dagens handel. Selskabet har ikke udsendt nogen meddelelser, som kan forklare faldet.

Vestas-aktien var også i strid modvind torsdag. Børshuset Kepler har valgt at nedjustere anbefalingen på den danske gigant. Kepler anbefaler ikke længere at købe aktien. I stedet er vindmølleaktien sat ned på den neutrale holdanbefaling.

Læs også: Børshus forventer massivt vægttab fra muligt Novo-guldæg: Sådan anbefaler de, at man handler aktien

Sent torsdag eftermiddag sendte Vestas også en meddelelse ud om, at selskabet har indgået et forlig med forsyningsselskabet Fortum i en milliardstrid om et russisk vindmølleprojekt. Læs mere her.

Den melding reddede dog ikke aktien fra en kedelig nedtur på 3,7 pct.

Det var generelt set en dårlig dag for de grønne aktier på det danske aktiemarked. Ørsted blev også sendt ned blandt dagens tabere med et fald på 3,3 pct.

Dagens vinder blev Ambu. Medicoselskabet steg 2,1 pct., men den stigning var dog ikke nok til at trække op i et haltende dansk hovedindeks. C25-indekset lukker nemlig dagens handel med et kursfald på 0,6 pct.

I toppen af C25 i dag:

Ambu +2,06 pct.

Novo Nordisk B +1,12 pct.

Pandora +1,09 pct.

Coloplast B +1,07 pct.

Danske Bank +0,84 pct.

I bunden af C25 i dag:

Royal UNIBREW -5,36 pct.

Vestas Wind Systems -3,66 pct.

Ørsted -3,29 pct.

GN Store Nord -2,64 pct.

DSV -2,24 pct.

Læs også: Chefanalytiker til nervesvækkede boligejere: Det kan være en mulighed at skifte rentehest

Læs også: Efterårsferien står for døren: Særligt én ting bekymrer danskerne

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.

Andre læser også