Lyt til artiklen

En af de største oplevelser ved at blive student er traditionen med studenterkørsel. Festglade unge mennesker, der morer sig i en studentervogn og fejrer, at flere års uddannelse er afsluttet.

Men måske bliver der slet ikke nogen vogntur i år. 20-årige Mark Caton er i tvivl. Han føler ikke, politikerne har været konkrete med hensyn til studenterkørsel.

»Det er frustrerende, at vi ikke har fået at vide, om vi må køre endnu,« fortæller Marc Caton.

Mark går på Risskov Gymnasium og bliver student til juni. Sammen med en række andre gymnasieelever har han startet kampagnen 'Red vores studentertid'.

Studentervognen der kørte fra Aarhus til København. billede: Mathias Røn Poulsen
Studentervognen der kørte fra Aarhus til København. billede: Mathias Røn Poulsen
Vis mere

En kampagne, der allerede har fået 17.000 støtter på Facebook.

De vil have politikerne til at melde klart ud i forhold til studentertiden.

Selvom det bliver tilladt at samles mere end 10 personer fra 8. juni, er det ikke klargjort, om man stadig skal holde en meters mellemrum til hinanden. I så fald kan studenterkørsel være en udfordring, fordi studenterne står tæt i vognen.

For at råbe politikerne op har Marc taget turen fra Aarhus til København.

Arrangørerne af kampagnen 'Red vores studertid' i Storkespringvandet i København. Billede: Mathias Røn Poulsen
Arrangørerne af kampagnen 'Red vores studertid' i Storkespringvandet i København. Billede: Mathias Røn Poulsen
Vis mere

Med en tom studentervogn.

»Vi vil vise, at det er trist at se en tom studentervogn køre rundt,« fortæller Marc Caton.

Se videoen øverst i artiklen og se turen gennem København.

Vognen har gjort stop ved Storkespringvandet, Christiansborg og forskellige gymnasier. Ved hvert stop har Mark og de andre arrangører talt deres sag for, at de får så normal en studentertid som muligt.

»Vores dimission og vores gallafest er blevet aflyst. Nu har vi bare studentertiden tilbage, som vi håber på at kunne fejre,« fortæller Mark Caton.