I 2010 smeltede han teenagepigernes - og deres mødres - hjerter. Husker du den unge storcharmør Jesper Boesgaard fra X Factor 2010. Den gang blev han nr. 3 - nu får han chancen i dansk Melodi Grand Prix. Nu med højt hår. Pernille Rosendahl var så vild med ham, at hendes hjerte klaprede så højt, at det kunne høres. Nu får han chancen igen.

X Factor Jesper er en af de ti deltagere i årets Melodi Grand Prix, bliver det netop nu afsløret på et pressemøde i DR-byen.

- Fedt at være med til at forny Grand Prixet. Jeg glæder mig til at synge et helt nyt nummer, i stedet for kopi-numre som i X Factor, siger han til bt.dk. Jesper blev nr. 3 i X Factor 2010.

Det er første gang, en X Factor-deltager forsøger sig i dansk Melodi Grand Prix. Den tidligere dommer Remee forsøger sig også. Som komponist. Han har skrevet en sang sammen med Lars Chief One Pedersen. Sangen bliver sunget af Soluna Samay, der begår sig i den amerikanske sangtradition. Hun har tidligere hittet på P4 med 'Two Seconds Ago'.

Og så er Remees gamle bandmate Heidi Sørensen fra S.O.A.P med som solist. Efter en uddannelse som tatovør kalder hun sig nu Suriya.

En overraskelse på scenen i Aalborg, hvor grand prixet afholdes 21.1., er Christian Brøns. Først brød han nud af Big Brother-huset i København, senere brød han igennem på hitlisterne med 'Du kan gøre hvad du vil'. Og så brød hans økonomi sammen efter Thomas Helmigs og D.A.D.s Wig Wam-skandale.

Brørs synger en sang sammen med svenske Patrick Isaakson.

Danskeren John Gordon, der skrev den tyske vindersang 2010, 'Satellite' til Lena, har skrevet en sang til årets danske Melodi Grand Prix. Som han i øvrigt gjorde sidste år til danske Anne Noa.
I år skal hans sang synges af Jane Friis.

Ditte Marie fra disco-revival bandet Le Freak stillede op sammen med sit band sidste år. I år er hun solist igen, fortæller B.T.'s udsendte fra DR-byen.

Her er de ti finalister:

Melodi  nr. 1. Take Our Hearts - Jesper Nohrstedt
Nr. 2. Nowhere - Valen:Tine
Nr. 3. Best Thing I got - AYA
Nr. 4. Reach for the sky - Kenneth Potempa
Nr. 5. Overflow - Ditte Marie
Nr. 6. Baby, love me - Emilia & Philip
Nr. 7. Forever I B young - Suriya
Nr. 8. Universe - Karen Viuff
Nr. 9. Should've known better - Soluna Samay
Nr. 10. Venter - Christian Brøns & Patrick Isaksson