Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

En trafikulykke mandag aften betyder, at hovedvejen Rute 13 Aalborgvej fra Viborg til Støvring tidligere mandag aften var spærret i begge retninger mellem Løvel og Bjerregrav. To personbiler er kørt sammen og flere personer er kommet til skade. I den ene bil befandt sig en mor og hendes 16 måneder gamle barn.

Kort efter ulykken oplyste Midt- og Vestjyllands Politi følgende til BT.

»To personbiler er kørt sammen, og der er flere til skadekomne. Det er den melding, vi har fået fra vores to patruljer på ulykkestedet. Men alle involverede skulle være bevidsthed, og de bliver nu kørt til behandling. Jeg kan dog ikke sige noget konkret om, hvor mange personer der er tale om på nuværende tidspunkt. Men umiddelbart skulle ingen være kommet alvorligt til skade,« fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch.

Politiet har efterfølgende bekræftet, at der blandt de tilskadekomne i uheldet var et 16 måneder gammel barn samt dennes mor. Barnet er tilsyndelandende ikke kommet noget til ved ulykken, men er for en sikkerheds skyld blevet kørt til Viborg Sygehus mens moren er fløjet til Aarhus med lægehelikopter.

»Moren har pådraget sig et benbrud, men hun var i stand til at tale, da vi nåede frem. Vi har derefter kontaktet faren til barnet, og han er på vej til sygehuset i Viborg,« fortæller Jens Claumarch.

Politiet havde tidligere mandag aften spærret hovedvejen i begge retninger, mens de arbejdede på stedet.

Rute 13 Aalborgvej mandag aften.
Rute 13 Aalborgvej mandag aften. Foto: Alarm112Midtjylland.
Vis mere


»Vores patruljer har spærret vejen i begge retninger, og de har sørget for at lave noget omkørsel mens arbejdet står på. Jeg ved ikke, hvornår vejen bliver åbnet for trafik igen. Det afhænger af, hvor hurtigt arbejdet på ulykkestedet skrider frem.

Politet meddelte efterfølgende på Twitter, at man havde åbnet et enkelt spor på Rute 13, hvorefter trafikken blev dirrigeret. Mandag aften kl 20.45 meddeler Midt- og Vestjyllands Politi ligeledes via Twitter, at hovedvejen nu er åbnet igen efter trafikuheldet.

Opdateres...

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.