Kort før kl. 7 fredag morgen mistede en 40-årig motorcyklist livet, da han stødte frontalt ind i en modkørende bil.

Det skriver nordjyske.dk.

Den 40-årige mand overhalede flere andre biler på Hadsundvej ved byen Assens syd for Mariager Fjord, da han påkørte den modkørende bil. Han blev dræbt på stedet.

Bilisten blev efter ulykken kørt på skadestuen, men udover chokket slap han med overfladiske skrammer.

Vejen var i flere timer spærret, og først kl. 10 var der ryddet op på stedet. Trafikken kører igen som normalt.