Igennem mere end et årti blev kvinder på stribe mishandlet og voldtaget af Dimic-sønnerne. De blev systematisk nedbrudt og afstraffet. Og flere af dem holdt som det, der bedst kan beskrives som moderne slaver.
I årenes løb tikkede flere anmeldelser og bekymrende henvendelser ind hos politiet. Men der skete intet. Ikke før sensommeren 2022. Og nu erkender politiet, at der er begået fejl i sagen.
En sag, hvori fem kvinder for nylig fik byrettens ord for, at Dimic-familien har udsat dem for rædsler.
Ved Retten i Nykøbing Falster blev den 32-årige Branislav Rasmussen idømt forvaring for systematisk at have voldtaget tre kvinder samt at have udsat den ene for psykisk vold og den anden for årelang mishandling.
Mishandling, som mor Ankica Dimic ifølge retten medvirkede til.
Hun blev idømt fire måneders fængsel i sagen, mens lillebror Ilija Dimic på 25 blev idømt et år for at have udsat én kvinde for grov mishandling samt for flere tilfælde af grov vold og psykisk vold mod en anden.
Mens lillebror og mor modtog deres domme, har Branislav Rasmussen anket sin til landsretten.
Sagens ofre har det tilfælles, at de alle på et tidspunkt i perioden 2008 til august 2022 har været kærester med en af de to brødre.
Nogle i længere forhold. Nogle i kortere.
Under retssagen kom det frem, at politiet i årene forud for anholdelsen af brødrene flere gange blev gjort opmærksom på kvindernes lidelser. Blandt andet i form af anmeldelser og henvendelser fra bekymrede pårørende.
Eksempelvis indløb de tre anmeldelser, som omhandlede Branislav Rasmussen, i 2014 og 2015. De drejede sig om hans kæreste fra 2008 til 2016.
Det var dog ikke hende selv, der anmeldte ham.
I 2016, da kvinden kom på krisecenter, landede så en anmeldelse om voldtægt hos politiet. Men der blev ikke oprettet en sag.
I 2017 kom så endnu en anmeldelse. Denne gang om Ilija Dimic. Hans daværende kæreste anmeldte ham for vold, men blev ifølge eget udsagn bange og trak den senere tilbage. Og så gjorde politiet ikke yderligere ved det.
Netop dér begik politiet en fejl.
Det erkender man blankt i et svar fra justitsministeren til Folketingets retsudvalg. I sagen fra 2017 skulle man have indledt en efterforskning, lyder det.
Derudover har politiet også erkendelser vedrørende de andre henvendelser.
I svaret lyder det, at 'med den viden på området, som politiet har i dag, ville henvendelser og anmeldelser svarende til dem, som politiet modtog i den omhandlede sag, i dag have resulteret i en efterforskning og/eller opfølgning'.
B.T. har i et interview med ved politiinspektør ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi Allan Holm bedt ham uddybe svaret til retsudvalget.
Han kan ikke kommentere de konkrete forhold eller pege på, hvor fejlen opstod i 2017.
Skal svaret til Retsudvalget ses som en erkendelse af, at I ikke har været gode nok til at håndtere de tidligere henvendelser og anmeldelser, der har været i denne sag?
»Det er en erkendelse af, at vi i dag er blevet bedre til at identificere disse sager og være opmærksomme, når vi har sager, hvor der kan ligge noget bagved, der måske ikke er lige til at se i overfladen.«
»Vi er blevet dygtigere til at have fokus på traumereaktioner og andre ting, som ikke behøver at være synlige skader eller lignende, der kan underbygge, at der foregår overgreb.«
Skal det forstås sådan, at I ikke var gode nok dengang, siden I ikke kunne gå videre med sagerne?
»Jeg vil ikke sige, at vi ikke var gode nok. Der var på daværende tidspunkt ikke nogen oplysninger eller omstændigheder i de konkrete anmeldelser, der gjorde, at der forelå en umiddelbar mistanke om, at der var foregået noget kriminelt.«
»Da vi nogle år senere modtog en bekymring for en af kvinderne, og en konkret anmeldelse om, hvad der var foregået, var det muligt for os at foretage de nødvendige efterforskningsskridt som kunne belyse, det ofrene havde været udsat for, og vi kunne derved også få løftet nogle af de tidlige forhold til dom.«
Under retssagen konstaterede anklager Charlotte Skovmand, at alle kvinderne har det tilfælles, at de levede liv, hvor de skulle gøre som fortalt, for ellers ville det få konsekvenser.
Det var liv baseret på opdragelse og afstraffelse. Liv bygget på frygt.
Har I været gode nok til at tage højde for, at det er den type forurettede, I har stået med?
»Vi er blevet bedre til at identificere de ting, men man skal stadigvæk kunne løfte en bevisbyrde for at få nogen dømt,« siger politiinspektør Allan Holm.
Du bliver ved med at sige, at I er blevet bedre, men har I været gode nok?
»Du bliver ved med at spørge, om vi har været gode nok. Jeg bliver ved med at sige, at vi har fået mere viden.«
»Vi har også fået bedre systemunderstøttelse i dag, der gør, at vi kan se, om der er et eller andet mønster i forhold til nogle af de her sager, og om der er gengangere. Også når vi taler om personer, der er rejst fra den ene del af landet til en anden,« siger han med henvisning til, at Dimic-familien forud for 2016 boede i en anden politikreds.
Det er et ja-nej spørgsmål, om hvorvidt I har været gode nok dengang …
»Vi ser tit, at kvinder, der lever i voldelige forhold, har et helt naturligt behov for at komme i sikkerhed, før de eventuelt ønsker at medvirke og anmelde en gerningsmand. I flere tilfælde, hvor de er kommet i sikkerhed, ønsker de fortsat ikke at medvirke, fordi de gerne vil videre i deres liv uden at blive konfronteret med fortiden og bare få fred og ro. Derfor oplever vi også at de anmeldelser, vi modtager, kan komme, lang tid efter at kvinderne har været udsat for overgreb.«
»Det kan betyde, at det kan være vanskeligere at løfte bevisbyrden i sagerne, men med en fornyet viden på området og ny systemunderstøttelse, er vi blevet bedre til tidligere at identificere og kontakte de kvinder, hvor der kan være en bekymring for deres situation.«
Så I har ikke været gode nok til at tage den snak med dem tidligere?
»Vi har ikke i alle tilfælde været dygtige nok, men det har delvist været på baggrund af nogle andre forudsætninger, herunder har vi ikke haft den samme viden og de muligheder vi har i dag,« lyder det fra Allan Holm.
Du kan blive klogere på sagen og familien Dimic i kriminalredaktionens podcast 'På Fersk Gerning' her, eller hvor du plejer at høre podcast.