To pædagoger og en far blev dræbt, da skibus forulykkede i Tyskland. Farens 12-årige søn var passagerer i den forulykkede bus.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den 45-årige Brian Reichgruber, der rejste sammen med sin 12-årige søn, den 32-årige pædagog i Kærnehuset Jane Madsen og den 35-årige Josefine Christoffersen, også ansat i Kærnehuset, mistede tidligt lørdag livet, da en dobbeltdækkerbus på vej på skiferie forulykkede syd for Berlin.

Det oplyser Københavns Politi, der søndag formiddag frigav navnene på de dræbte.

bt.dk har været i kontakt med to af Jane Madsen gamle veninder, der bekræfter, at Jane Madsen er en af de tre dræbte og hun efterlader to børn på henholdsvis to og seks år.

Jane Madsen lå efter alt sandsynlighed og sov, da bussen forulykkede, og hun er blevet dræbt på stedet.

Ved ulykken blev 28 personer kvæstet - 19 børn og 9 voksne. Alle er uden for livsfare.

Tre busser står klar til at køre til Danmark, når passagererne er klar, og har fået deres bagage.

- Passagererne har nu fået deres bagage udleveret, og venter på at blivekørt hjem til Danmark. Dog vil to kvæstede, der er indlagt på hospitalet, blive nødt til at vente nogle dage endnu, fortæller bt.dks journalist ved hotellet, Tobias Schultz.

- Der vil være psykologer med på turen, og psykologer vil også foretage en individuel vurdering inden afrejsen for at sikre, at de kan klare rejsen, siger Casper Dall, pressechef i børne- og ungeforvaltningen i Københavns Kommune ifølge ritzau.

Der er indtil videre lagt en jernring om hotellet, for at beskytte de rystede passagerer og pårørende:
- Der er ingen journalister, der får lov til at komme ind på hotellet og tale med passagerer eller pårørende. Det sørger både politi og hotelpersonale for, forklarer Tobias Schultz