Fyns Politi efterlyser den 19-årige Valton Vragolli.

Valton Vragolli er i mistænkt en voldssag, der blev begået på et diskotek i Svendborg 2. november 2021.

Det skriver Fyns Politi i en netop udsendt pressemeddelelse.

Du kan se et billede af den efterlyste øverst i denne artikel.

Valton Vragolli bor på Langeland, men ifølge politiet har han ofte sin gang i Svendborg-området.

Han beskrives som cirka 175 centimeter høj, spinkel af bygning, har udstående ører og kort, muligvis tilbagestrøget hår.

Har du nogen oplysninger om Valton Vragolli, kan du kontakte Fyns Politi på 114.

Politiet skriver, at han ikke er vurderet farlig for offentligheden.