____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det var dommens dag i dag for 22-årige Fisnik Kreizik, der siden 23. september har stået tiltalt ved retten i Sønderborg for en række uhyggelige voldtægter og mishandlinger af piger helt ned til 14 år. 

Men efter at have hørt pigernes grusomme beretninger om de uhyrlige ting, han skulle have udsat dem for, var nævningetinget ikke længere i tvivl.

Fisnik Kreizik blev derfor kendt skyldig i at voldtage, true og tæve de fire teenagepiger i perioden 2009 og 2011 på flere forskellige adresser i Sønderjylland. Han gjorde blandt andet sit 15-årige offer gravid under sin ugerning, og den ene af de 14-årige fik så mange knytnæveslag, at hun besvimede, inden han også gennemførte voldtægten af hende.

Efter votering kom dommerne og nævningetinget frem til, at den 22-årige, som stammer fra Montenegro skal otte år i fængsel og udvises af Danmark for bestandig.

Sagen begyndte at rulle i 2011, da en af pigerne sammen med sine forældre og en gademedarbejder henvendte sig til lokalpolitiet i Aabenraa. Her fortalte hun om den 22-åriges overgreb. Politiet fik efterfølgende kontakt til de tre andre piger og i december 2012 blev den han anholdt. Fisnik Kreizik har erkendt at have haft sex med pigerne, men nægtet at det skulle være sket mod deres vilje. 

- Hvis en pige siger nej, så tager jeg det nej. Jeg er ikke så desperat, at jeg skal voldtage en pige, har han blandt andet udtalt.