Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Provokunstneren Marco Everristi gør sig igen bemærket med fisk og fordomme.

Inde på Galleri ME Contemporary i Frihavnen i København, svømmer der en slørhale-gubbi rundt i et gigantisk akvarium. I sig selv ikke noget særsyn. Men nede på bunden af akvariet ligger der tre bøger slået op. Der er tale om biblen, koranen og toraen, altså de de tre helligste bøger i henholdsvis, kristendommen, islam og jødedommen. Og når den lille slørhale-gubbi træder af på naturens vegne havner lorten ganske ofte midt i de hellige skrifter. Noget, der næppe gør den lille fisk særlig populær i religiøse kredse. Dog er slørhalen ikke i tilnærmelsesvis så overhængende livsfare som sin forgænger Helena, der levede livet i en blender på en anden kunstudstilling for 11 år siden. Dengang lod kunstneren Marco Everristi det være op til den enkelte beskuer, om Helena skulle leve eller dø. Blenderen var nemlig tændt og fuldt funktionsdygtig. Et enkelt tryk på en knap, og Helena blev til fiskeshake. Det nye værk har relationer til det gamle værk. - Værket hedder: ’Forgive me Helena’ og det er bestemt ikke ment som en provokation, siger Marco Everristi til B.T. - Jamen, når du lader en fisk skide på de hellige skrifter, kan du så ikke godt forstå, hvis nogen lader sig provokere? - Hmm... Alle mine værker forholder beskueren til en virkelighed, som ikke alle har lyst til at se i øjnene. Sådan arbejder jeg, og sådan håber jeg at give folk stof til eftertanke. - Men jeg synes selv, at dette værk er meget smukt og poetisk. Med tiden går de tre værker jo i opløsning og bliver en del af den store naturlige cyklus. Og det er dét, jeg synes er smukt. - Jødedommen, kristendommen og Islam har det samme fundament og kommer det samme sted fra. Det samme gør sig gældende for de mennesker, der dyrker disse religioner. - Vi stammer jo alle fra den samme skide abe i Afrika. Og når det nu ér sådan, så forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor vi skal slås om religion og politik. Det giver ikke mening, for vi kommer alle fra det samme sted, og vi ender alle det samme sted. Som en del af naturens cyklus.
- Det gør de tre bøger også, og det er dét, jeg vil have folk til at tænke over.

Andre læser også