Lyt til artiklen

Djurgårdens fans er gået alternative veje for at hjælpe deres hold i den bedste svenske ishockeyrække.

Hvad gør man når ens favorithold er afhængig af andre resultater for at kvalificere sig til den bedst række? I Djurgården har klubbens fans stablet en indsamling på benene til spillerne fra bundholdet Oskarshamn, som kan se frem til en bonus, hvis de slår rækkens førerhold og Djurgårdens konkurrenter Karlskoga.

Hvis Djurgården vil tilbage i den bedste svenske ishockeyrække, Eliteserien, kræver det at de slår Örebro i den sidste kamp i kvalifikationsrækken, men samtidig må rækkens førerhold Karlskoga ikke vinde over bundholdet Oskarshamn, der ikke har noget at spille for.

Derfor har Djurgårdens fanklub Järnkaminerna startet den noget alternative indsamling, der altså skal motivere Oskarshamns spillere til at give alt i den sidste kamp på onsdag.

Vinder de over Karlskoga venter der dem en økonomisk bonus fra Djurgårdens fans, og noget kunne tyde på, at bare udsigten til lidt ekstra penge, har fået motivationen i top hos Oskarshamns spillere.

- Det bliver en ekstra motivation, hvis vi kan få lidt ekstra penge for at vinde en hockeykamp. Det er ikke hver dag man får det, siger Oskarshamns forward, Joakim Hagelin til Ekspressen.se.